Grubbe efter Kolding-kamp: Det er sindssygt skønt

OB spillede hjemme mod Kolding torsdag eftermiddag, og det var en kamp, hvor tilskuerne i hvert fald fik underholdning for pengene.

Det holdt hårdt for fynboerne, der sikrede sig en sejr på 4-3 i dommerens overtid, og Gustav Grubbe der havde fundet vej til startopstillingen, var også rigtig glad for det udfald.

– Det er noget af det bedste ved fodbold når man vinder en kamp man tror er ved at sive ud i sandet, det er også noget ved de kampe vi har manglet lidt, det er bare sindssygt skønt at få 3 points efter en kasse i overtiden.

Hvad var det generelt for en kamp at spille?

– Det var mentalt en svær kamp, vi starter egentligt meget godt ud med spillet, og presser, og får nogle chancer, får et mål, og så lukker vi dem lidt ind i kampen igen svarer hurtigt tilbage, og lukker dem ind igen, det sker så tre gange det var en stor udfordring, og ikke godt nok; men vi bliver trods alt i det og scorer til sidst, vi holder fokus, dog en mental hård kamp.

Vi scorer det fjerde mål i overtiden, men tre mål på hjemmebane bør vel være nok til en sejr?

Det gør det helt sikkert, det burde være nok!

Hvorfor er der så stor forskel på de to halvlege?

– Det synes jeg egentligt ikke rigtigt, det var mere nogle små situationer hvor vi ikke rigtigt fik nogle kendelser vores vej, det ender ud i noget skidt, det er ikke noget særligt flot, det var os der tog nogle forkerte beslutninger, vi skal have mere styr på det i anden halvleg, men udmærket, der er også mange gode ting i det, vi skal heller ikke være for negative, vi scorer også nogle gode mål.

Sådan en sejr giver vel også ekstra meget selvtillid?

– Ja 100 procent, to sejre i streg nu, vi kommer tættere på målet, og vi tager også en kamp af gangen, det giver noget selvtillid til næste kamp, det skal vi bare bygge videre på.

Nu bliver kampen mod Hvidovre vel ekstra spændende?

– Vi kommer ind til den kamp med noget ekstra selvtillid, de spiller måske sådan en 4 back kæde det kan gøre tingene anderledes, Kolding er et meget fysisk hold, så det bliver en anden kamp; men vi må forberede os på dem det er forskellige hold vi møder.