– Starten på en længerevarig protest

Da OB søndag aften tog imod FC Midtjylland, blev det en kamp på Odense Stadion, man sent kommer til at glemme. Inden kampen gik i gang, blev den tidligere danske mester, Flemming Nielsen, mindet med et minuts klapsalve, og kort inde i kampen begyndte stadion at vise støtte og opbakning til Lars Høgh, der er blevet ramt af kræft.

Der var blevet lavet et banner til klub-legenden, og der blev ligeledes også sunget og klappet af Høgh, og det blev bakket op af det meste af stadion.

Banneret til Lars Høgh var dog ikke det eneste, der kom op på RMN-Tribunen søndag aften. Da 2. halvleg begyndte, startede der nemlig en protest blandt fansene.

I de første 15 minutter af 2. halvleg var der stemningsboykot. Der satte folk sig ned på RMN-tribunen, og samtidig kom der et banner frem med teksten, ‘Er det dette, i ønsker?’.

Under de første 15 minutter af 2. halvleg, blev der klappet lidt, når der skete noget i kampen, men der blev ikke sunget nogle sange, og det var noget, man lagde mærke til på stadion.

Da de 15 minutter var overstået, begyndte RMN-Tribunen igen at bakke op om holdet, men det betød ikke, at det var slut med bannerne. Der var nemlig flere med, og de kom frem på skift.

‘Sportsudvalget – De Riges Hobby’ stod der på det næste banner, der kom frem.

‘Sportslig Nedgang & Kollektive Karantæner – Hvad Nu?’.

‘OB = Leasys Netværksbar’

‘En Klub Uden Retning – Styret Af En Uden Format’.

Som man kan se, er meningen med protesten, at den skal ramme folk på ledelsesgangen. Intet af det er rettet mod spillerne og trænerne, og der var da også fuld opbakning til holdet, mens bannerne blev rullet ud, hvilket man også kan se på det her klip.

Men hvad har egentlig været formålet med denne protest? Det ville vi gerne have svar på, så vi har fået fat i Jonas fra Ultras Odense, der har indvilliget i at svare på et par spørgsmål.

Hvilke overvejelser blev der gjort forud for protesten?

Det bunder ud i 7 års (måske endda længere) frustrationer om, at der ingen idé, strategi og vision har været i klubben. Det står ret klart, at vores kommunikationssky topledelse er synderne bag. Oven på et markant pres fra OB fans generelt, valgte vi så at tage aktion og starte det første led af en længerevarig protest.
Vi, som OB fans, står jo alle med den samme frustration og i samme båd. Man kan ikke identificere sig med klubben mere. Ledelsen har ikke længere gode sportslige resultater at gemme sig bag, og derfor bliver den rådne organisation udsat.

Hvad håber i på at få ud af protesten?

– Der er nok mange der tror, at vi bare ønsker, Niels Thorborg skal smide flere penge i klubben. Det er en misforståelse. Niels Thorborg skal vise sin dedikation og noget lederskab. Lav en længerevarig strategi og meld den ud. Vi beder ikke om et mesterskab inden for 5 år. Vi vil se en retning og at klubben er drevet af en mand med passion for klubben,  og ikke OS&E, 3C Group og deres tilhørende netværk.

Protesten blev fremført på en meget sober måde, hvor holdet blev bakket op, samtidig med at bannerne kom op. Hvad var tankerne bag at gøre det på den måde i stedet for at synge smædesange?

– Protesten var rettet klart mod ledelsesgangen. Med sang gennem 2. halvleg ville vi vise spillerne, at det ikke var dem det var rettet mod. Vi ønskede at protesten kom fra hele tribunen og ikke kun os. Derfor valgte vi kun at holde 15 minutters stemningsboykot, da det ikke var varslet på forhånd. Vi kunne også have valgt at vise bannerne oppe ved stemningskernen, men som sagt, så føler vi ikke, at vi alene er afsenderen på denne protest.

 

19 Replies to “– Starten på en længerevarig protest”

  1. Tonia

    Hello would you mind letting me know which webhost you’re working with?
    I’ve loaded your blog in 3 different web browsers and I must say this blog
    loads a lot faster then most. Can you recommend a good
    hosting provider at a reasonable price? Thank you, I appreciate it!

  2. casinosite

    It’s really great. Thank you for providing a quality article. There is something you might be interested in. Do you know casinosite ? If you have more questions, please come to my site and check it out!

Comments are closed.