Hyllegaard tilbage i holdtræning: Jeg er lidt forbavset
Hvis vi skruer tiden tilbage til slutningen af juni, så spillede OB en træningskamp mod Næsby, og det blev især en dårlig oplevelse for Mikkel Hyllegaard, der blev ramt af en alvorlig knæskade, som han senere måtte opereres for.
Prognoserne var ikke voldsomt gode for den hurtige angriber, og det har hele tiden været meget tvivlsomt, om han overhovedet ville nå at komme tilbage på banen i denne sæson.
Har man været forbi Ådalen, efter truppen vendte tilbage fra ferie, har der et par gange været mulighed for at se Hyllegaard ude på træningsbanen, hvor han har trænet lidt alene sammen med en fysioterapeut.
Her til formiddag var det dog lidt overraskende, at Hyllegaard fra træningens start deltog på lige fod med holdkammeraterne, og det var altså første gang, siden han blev skadet, at han var med i holdtræningen, og det var også en speciel følelse for ham.
– Det var meget mærkeligt. Lidt surrealistisk på en måde. Jeg kunne godt mærke, at jeg lige skulle være med rent mentalt også, for en ting er, at bentøjet kan være klar til det, og ikke fordi hovedet ikke er der, men du skubber hele tiden til nogle grænser. Det fik jeg i hvert fald gjort i dag.
– Det var en helt sindssyg følelse at være med i en del af træningen og være sammen med gutterne igen. Det føltes lidt mærkeligt.
– Det er noget helt andet, end at man kun har den sociale del inde i omklædningsrummet. At du har noget socialt ude på banen, som du tager med videre, når du er færdig med træningen. Det er selvfølgelig noget, jeg har manglet de seneste seks måneder, og det er dejligt, at det begynder at komme mere og mere nu.
Er du forbavset over, at du er så langt fremme, som du er?
– Ja. Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg sgu lidt forbavset. Jeg har jo hele tiden haft følelsen af, at det er gået godt i det forløb, men det er også det, der er så svært, at man ikke ved, hvornår man skal skubbe grænsen til at være en lille smule med i træningen igen, hvornår skal man det ene, og hvornår skal man det andet. Men qua at jeg ikke har haft de store problemer, så bliver grænserne også bare skubbet lidt hurtigere, og så må vi jo se.
– For spillerne der ikke er skadet, var i dag en helt vildt nem træning i forhold til det, jeg var med til, men for mig er det en stor ting. Man tænker ikke rigtig over ens bevægelser, som man ellers har gjort det seneste lange stykke tid.
Er vi lidt ude i, at du nærmest skal lægge bånd på dig selv for ikke at gå for meget med i træningen?
– Ja, det er jo så det næste. Det er en svær balancegang, for hvis man går for hurtigt frem, er risikoen for, at det går galt igen også meget større. Men hvis det fortsætter med at gå godt i det, jeg er med i, så er der jo heller ikke nogen grund til, at man passer sindssygt meget på. Jeg er med på, at man hele tiden skal være med oppe i hovedet og passe på med, at man ikke går for hurtigt frem, og hellere tage en måned ekstra end en måned for lidt, men hvis der ikke er nogle alarmer omkring noget, kan man jo godt skubbe grænserne en lille smule.
Hyllegaard deltog i flere forskellige øvelser ved formiddagens træning, men da de gik over og skulle spille på to mål, gik han ud af træningen sammen med Tarik Ibrahimagic.
De to gik i stedet over, og skulle lave nogle sprintøvelser, og der så det bestemt ikke ud som om, at Hyllegaard har mistet den fart, han har været kendt for.
– Det er lidt svært at sige. Når jeg laver de løb, som jeg gjorde derude, så melder trætheden hurtigt ind, så jeg kommer hurtigt til at føle mig tung, og det er jo noget, man skal bygge på de næste måneder.
– På den korte bane føles det fint, men jeg er også med på, at når musklerne begynder at blive trætte, så føles jeg rigtig tung, som en der har trænet lidt for meget overkrop, men det er heldigvis ikke sådan, det er.
Selvom det går godt for Hyllegaard nu, så kan der stadig ikke sættes en tidshorisont på, hvornår han kan være klar igen, men angriberen har absolut troen på, at han kommer rigtig godt tilbage.
– Ja, selvfølgelig har jeg det. Jeg tror helt sikkert på, at hvis du har troen med dig, så går det hele også meget nemmere. Hvis det var, jeg ikke havde troen, så havde jeg fokus et forkert sted, og det er igen noget med det mentale aspekt, der betyder rigtig meget i sådan et forløb.
Gennem hele det lange skadesforløb, har man altid kunne møde Hyllegaard med et stort smil i Ådalen, og han har formået at holde humøret højt. Men hvordan kan det være, at han har formået det?
– Det er virkelig et godt spørgsmål. Jeg har forsøgt at holde humøret højt, selvom man inderst inde i nogle perioder føler, at alt er imod en. Selvfølgelig er det sådan i så lang en skadesperiode, at det er okay at være sur og skuffet nogle gange, men hvis du kan forsøge at opretholde dit humør, især udadtil, så gør det også tingene nemmere i sidste ende, og jeg har haft så mange gode mennesker omkring mig, både familie, venner og truppen, og det gør bare det hele meget nemmere.
– Det er en stor ting at have nogle gode mennesker omkring sig, når man kommer ud for sådan noget her, som jo ellers i det store hele bare er lort. Det har hjulpet mig at kunne mærke, at folk omkring mig vil mig det bedste.