Interview med Adam Sørensen inden Viborg-kampen

Hvordan har du det med disse kamppauser ?

Jeg synes de egentligt har givet os nogle meget gode ting, i forhold til der er lidt længere til at få indøvet noget, og hvis man skal lave nogle roteringer, eller andet, så er det meget godt med noget længere tid til, at få indført det, og vi lige som kan fokusere på det individuelle, meget med vores dueller, og det defensive, så det har være meget fint for os lige, at få en lille pause, så vi kan fokusere på det.

Kan de bruges til noget konstruktivt, som f.eks. kigge på defensiven ?

Ja, det synes jeg vi har helt bestemt, vi har haft nogle rigtigt gode træninger de sidste par uger, der har selvfølgelig været lidt mangel på mennesker, da vi har haft nogle stykker der har været ude for, at repræsentere deres lande, det er pissefedt, og rigtigt stort for OB; men jeg synes dem der har været tilbage har haft nogle gode træningsdage, hvor det har været hårdt og intenst; men med stort smil på.

Nu begynder anden halvdel af grundspillet, så er det alvor om det er top, eller bund til foråret ?

Ja, der er kampe endnu, der er en del kampe endnu, og heldigvis så er Superligaen heldigvis sådan, at alle slår alle for tiden, og vi haft nogle point mod de store, og lidt større hold, så jeg synes egentligt ikke, det er alvor, alvor endnu; men vi arbejder hver dag, og gør hvad vi kan for, at blive endnu bedre, og for at kunne nå så langt op i tabellen som overhovedet muligt, vi føler, hvis vi får elimineret nogle personlige fejl, og står lidt bedre defensivt, så kan vi være oppe, og snuse hvor det er sjovt.

Sidst vi mødte Viborg, vandt vi 3-1 på Odense Stadion, kan vi gentage succesen derovre ?

Det kan vi sagtens, det kan vi godt; men vi er nødt til, at være der 100%, og alle er med på hvad deres rolle ligesom er, jo helt sikkert, hvis vi levere på vores højeste niveau, så kan vi sagtes levere en succes.

De ligger lige over os med klart bedre målscore, så andet end 3 point kan vel ikke bruges ?

Altså, de har en klart bedre målscore; men vi er også nødt til og spille vores allerbedste for, at vi kan få de 3 point, altså jeg er sikker på vi har et virkeligt højt niveau, når vi får løftet vores bundniveau; men helt sikkert, de der kampe der er så utroligt tætte er det vigtigt vi kan få 3 point, så stiller det os i en meget gunstig position.

Lige bortset fra de fire øverste er det meget tæt, hvad synes du det siger om Superligaen ?

Jeg synes det er lidt som det jeg også sagde før, Superligaen er meget tæt i år, der er en hel masse hold med en enorm kvalitet, som også spiller på forskellige måder, og som kommer ud med deres udtryk på forskellige måder; men jeg synes at det for vores vedkommende, så skal vi bare gå ind og tro på tingene, gå ind og vise, at vi kan, og spille 90 gode minutter, i stedet for 60 gode minutter.