Interview med Grubbe inden FCM-kampen
Hvordan var det, at spille noget bold igen ?
Det var fedt, at komme i gang igen, det har været en lang pre-season, så jeg tror alle på holdet var glade for, at komme i gang, selvom resultatet ikke lige var det vi havde håbet på, det er godt, at spille fodbold igen.
Det lignede pokalkampen, vi spiller 10 min., scorer, og stiller os ned, var det aftalt ?
Nej, jeg tror gerne vi ville have ønsket, at kunne spille lidt mere med bolden, og dominere AGF, de viste også bare hvorfor de ligger nr. 1, de kom med et stort tryk, og første prioriteten for os var, at holde dem fra at score, og i denne kamp, arbejde stenhårdt uden bolden også, sådan er det nogen gange, jeg er med på de har nogle chancer; men vi holder dem alligevel i 85 min., så det var lidt bittert vi ikke kunne køre den helt ud, hvis vi havde vundet kampen, så er jeg sikker på vi ville have været tilfreds med det selvom vi have forsvaret størstedelen af kampen.
Vi skal vel også være glad ved Viljar Myhra ?
Jo, han gjorde det fantastisk, det er dejligt, at se ham skinne igennem, det fortjener han også, så det er vigtigt, at have ham som en sikkerhed, ellers ville vi ikke have holdt hele den kamp der, så det er vigtigt alle spillerne står godt mod topholdene, der viste vi at han har en vigtig rolle også.
Hvor stor betydning får det, at dommeren ikke trækker et klart rødt kort til Dalsgård ?
Jeg tror det har en stor betydning; men hvis og hvis, det kan vi altid sige i fodbold, vi er nødt til, at forholde os til den virkelighed, at han ikke fik det røde kort, derfor skal vi kunne færdiggøre kampen; men det er pisse ærgerligt, når man kigger tilbage på det, også med den aller sidste chance bare for, at få et point med hjem, det er bittert, det er sådan det er, det må vi bare lære, at leve med.
Nu går vi et skridt op med FC Midtjylland, der skal vi vel spille mere end 10 min., ellers bliver vi kørt over ?
Det skal vi helt sikkert, jeg tror heller ikke at Midtjylland har helt de samme kvaliteter som AGF, i forhold til, at forblive kompakte, og have lange perioder på bolden, der er Midtjylland mere direkte, det er klart de har sindssygt dygtige individuelle spillere; men jeg tror også der kommer til, at være der opstår rum vi kan spille i, og det har vi også vist, at når vi får de rum, så kan vi spille god fodbold, og har også spillerne til det, så det tror jeg på der kommer muligheder for, og det skal være vores egen fortjeneste de kommer.
Får det betydning de har spillet pokalkamp mod AGF ?
Det kan man jo håbe på, der er altid mere belastning i en trup i løbet af en uge, når man har flere kampe; men Midtjylland har en bred trup, så de kommer også til, at stille med et stærkt hold, så det er ikke fordi de kommer med et hold der ikke er klar til, at spille.
Sidst vi snakkede sammen vidste du ikke om du stadig spillede i OB, er der noget nyt der ?
Nej, jeg er stadig OB spiller, så det ligner det jeg stadig er det, i hvert fald et halvt år endnu, lige så længe jeg bærer OB trøjen, så vil jeg kæmpe for holdet, det er sådan det er, så må jeg arbejde ud fra det.