Interview med Rasmus Falk inden Vejle-kampen

Hvordan er det, at ha’ spillet 400 Superliga kampe ?

Jamen, hvis jeg skal være helt ærlig, så tænker jeg jo egentligt ikke så meget over det, rejsen fortsætter, vi er ikke færdige, jeg er ikke færdig, og det er et nummer, og så er det videre.

Husker du din debut ?

Ja !, i AGF, jeg husker den som en kort fornøjelse, vi var foran 3-0, og fik sølvmedaljer, jeg kom ind til sidst, og jeg nåede ikke, at røre bolden, så den jeg tæller som min rigtige debut var på hjemmebane mod Lyngby, hvor jeg får scoret et mål, og ja, jeg kalder det to mål, så ja, jeg kan godt huske de kampe i starten, og så derfra så stopper den nærmest også, så er der lige som mange af de kampe som er svære, at huske; men de første kampe i begyndelsen kan jeg godt huske.

Du scorer sejrsmålet for OB mod FCK på Odense Stadion, ned mod RMN tribunen, det kan vel ikke blive større ?

Nej, man kan sige, at det er et kampafgørende mål, det var skønt og det var vigtigt for os, at komme tilbage med en sejr, og jeg håber det kan blive større på et tidspunkt, det betyder, at det at vinde en kamp på den måde gør, at vi ligger nummer 1, 2, 3 i tabellen, i stedet for nummer 7, så på den måde kan det altid blive større.

Det udløser også en 1. plads i kval.spillet, så det var et vigtigt mål ?

Selvfølgelig, selvfølgelig, og det går vi efter, det er jo næsten altid sådan når man starter på et kval.spil, så er det jo også et nedrykningsspil, der er også nogle pladser man skal have point væk fra, sådan man kun kan fokusere på, at skulle jagte den 7. plads der giver adgang til noget sjovt, det bliver en svær vej; men adgang til noget sjovt.

Nu skal vi en tur til Vejle, hvad bliver det for en kamp ?

Jeg håber den kommer til, at ligne den sidste kamp mere mod Vejle, end den første kamp mod Vejle, alle kampe er forskellige i denne her Liga, så vi ved godt, at hvis vi ikke er gode op til, og hvis vi ikke rammer vores niveau, investerer alt i det, så vinder vi ikke en fodboldkamp i denne her Liga, så med det in mente, så skal vi gøre alt hvad vi kan, og hvis vi gør det, så ser det også godt ud.

De ligger sidst, så vi kan vel kun skuffe, hvis vi ikke vinder ?

Ja; men alle kampe i Superligaen er svære, og alle hold slår alle, sidst vi var der, der fik vi en røvfuld, så ja vi skal fokusere på os selv, vi skal gøre alt hvad vi kan for, at være den bedste udgave af os selv, det er klar vi skal vinde fodboldkampene, det er det, det handler om.

Vi har også en revanche til gode, sidst tabte vi 4-0, den skulle gerne veksles ?

Ja, der er klart planen.

Er du klar til 400 kampe mere ?

Åhr, 400 kampe mere !!, ha ha ha, det ved jeg sgu ikke, skal vi ikke starte med, at tage én af gangen hvertfald, så kører vi den vej rundt, 400 det lyder af meget, så det tror jeg desværre ikke jeg når, det kunne være dejligt; men der tror jeg, at jeg er smidt af holdet for længe siden.