Johnson Laursen takker af: Stolt af mere end 100 kampe for OB
For omkring tre og en halv uge siden meldte OB ud, at de efter denne sæson tager afsked med både Jens Jakob Thomasen, Ryan Johnson Laursen, Mikkel Hyllegaard og Tarik Ibrahimagic.
Alle fire har kontraktudløb, og der er ingen af dem der får forlænget deres aftale, og derfor havde de alle deres sidste hjemmekamp, da OB spillede mod SønderjyskE søndag eftermiddag.
Inden kampen blev der taget afsked med alle fire spillere, og for Ryan Johnson Laursens vedkommende var han ikke i truppen til kampen. Det blev alligevel en fin afsked for ham.
– Det var en stor dag. Det var en god oplevelse. Jeg fik det bedste ud af det, selvom jeg ikke var med. Jeg ville selvfølgelig helst have været med, så jeg kunne præge tingene på banen, men jeg fik det bedste ud af det, nu når jeg ikke kunne det. Jeg havde min kæreste, datter, mor og far og nogle venner med.
– Jeg blev hyldet inde på banen, inden kampen startede, og det passede mig godt. Det var en fin afsked. Jeg er ikke typen, der vil have det helt store show, men det var fint lige at få en afrunding på det, og så er det jo heller ikke helt slut.
– Det er svært lige at komme rundt oppe i hovedet, for det er ikke sidste kamp, det var bare sidste hjemmekamp. Men det var en fin dag.
Var det lidt mærkeligt, at afskeden skete i civil påklædning?
– Ja, det var det. Jeg var træt af det dagen inden og på kampdagen, at jeg ikke skulle trække i støvlerne og være med.
– Der var nogle tegninger inden kampen om, at jeg ikke skulle være med, men man håber da til det sidste, at man får den sidste mulighed for at vise overfor vores fans, hvad man kan, og at man gerne vil bidrage.
Johnson Laursen har ikke spillet for OB, siden han fik 28 minutter på banen mod FCK den 1. august sidste år, og i denne sæson er det kun blevet til 41 minutters spilletid i alt på førsteholdet. Han erkender også, at sæsonen har været frustrerende.
– Ja, det har det helt sikkert. Jeg prøver at glemme, hvad der skete i efteråret, og så fokusere på foråret her og holde fast ved, at jeg har været spilleklar i to måneder nu, hvor jeg bare ikke har været med.
– Hvis jeg lige skal komme med en dato, tror jeg, at jeg har trænet med siden den 20. marts. Jeg spillede også reserveholdskamp i starten af april, og det er tegn på, at man er klar til at spille, men jeg har så ikke været udtaget.
– Jeg er glad for, at jeg er kommet ovenpå igen efter en svær periode, og jeg føler mig klar til, hvor jeg nu skal hen.
Hvordan har de her måneder været, hvor du har siddet på tribunen, selvom du har været klar til at spille?
– De har også været svære. Men alt bliver nemmere, når man kan gå ud og træne hver dag og gøre noget ved det. At stå oppe i styrkerummet og se ned på de andre, der træner, det er noget helt andet mentalt.
– At kunne gå ud og træne og være en del af holdet, det gør meget for humøret og hverdagen. Jeg er her jo for at træne og spille, og så er det træneren, der tager det endelige valg, og han har så valgt noget andet. Så må man bare blive ved med at klø på.
– Det har været nogle svære måneder, men i forhold til efteråret har det været nogle nemme måneder. Det har været dejligt at føle mig klar og stå klar, hvis der har været brug for mig.
– Det med at dreje op i styrkerummet, når de andre er gået på træningsbanen, har været skrækkeligt. Så at kunne gå med dem ud, og gøre det man elsker allermest, det betyder meget.
Hans tid i OB lakker nu kraftigt mod enden, og det blev i alt til 111 kampe for klubben i de fem og et halvt år, han har været i Odense, og det er han stolt af.
– Jeg har tænkt lidt over, hvornår jeg har spillet de kampe. Hvornår er det, det har været? Det går bare så hurtigt, og man når ikke rigtigt at være i det. Jeg tror, jeg skal finde en scrapbog, hvor jeg kan se hver enkelt kamp, og hvor meget jeg har spillet.
– Det lyder af meget, og det har også været en god tid her i OB, på trods af at jeg har det ry som skadesplaget. Jeg har spillet over 100 kampe, og for mig lyder det af meget. Det er jeg glad for og stolt over, og det tager jeg med videre, for det er erfaring, og det ved jeg, at der er brug for andre steder end i OB.
Hvad har været din bedste oplevelse her i OB?
– Det har været vores sæson for to-tre år siden. Der har vi en kamp mod Vejle på udebane, hvor vi vinder 2-1, og jeg scorer efter en svær periode. Vi har en kamp hjemme mod Midtjylland, hvor vi SKULLE vinde over dem. De var med i titelræset, og vi vinder 3-1, tror jeg. Det var helt vanvittigt.
– Der er sådan nogle kampe i den sæson, hvor vi i top seks skal vinde på hjemmebane, og der kommer over 10.000 tilskuere. Stemningen var helt vild på stadion, og det var helt vildt at være en del af det.
– Specielt Vejle-kampen husker jeg tydeligt. Vi var pressede, og havde fået to point i seks kampe, og vi skulle vinde. Så kom der 2500 OB fans til Vejle, og jeg scorede. Det var stort.
Har du fået det ud af din tid i OB, som du havde håbet på?
– Det har jeg. Sportsligt kunne jeg godt have tænkt mig noget mere, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at da jeg skrev under på min nye kontrakt, var det ikke meningen, jeg skulle have gennemført de tre år.
– Jeg havde håbet på, at jeg efter en god periode kunne have bygget på, og at jeg kunne være kommet afsted til udlandet. Det har ikke været drømmen, at skulle stå her og lade min aftale løbe ud. Det tror jeg heller ikke, har været OB’s interesse. Det er selvfølgelig en skuffelse, men nu står vi her, og skilles som gode venner, og der har ikke været noget mellem os.
I sidste måned fik Johnson Laursen beskeden om, at hans kontrakt ikke blev forlænget, og det var ikke noget, der kom bag på ham.
– Det var forventet, vil jeg sige. Jeg var ikke overrasket. Jeg kunne godt mærke i efteråret, at de ikke havde interesse, og personligt havde jeg selv nok heller ikke interesse i det. Jeg havde brug for noget luftforandring og nye øjne og at få skubbet lidt til nogle ting, og det tror jeg også, er meget sundt.
– Vi landede et sted, der er meget godt for OB og for mig selv også.
Hvad skal der så ske nu?
– Det har jeg ingen kommentarer til. I må vente og se.
Inden længe går han ud af Superligahuset i Ådalen for sidste gang, og efter at have været i klubben siden januar 2017, er der selvfølgelig nogle ting, han vil komme til at savne.
– Man savner Ådalen om sommeren. Der er det Danmarks bedste sted at træne. Der er også nogle folk, jeg har været her sammen med i samtlige fem år, som jeg kommer til at savne. Også nogle folk rundt om holdet, som man måske ikke ser. Når man har været sammen i fem og et halvt år, og har brugt rigtig meget tid sammen, så får man også et forhold, og det kommer jeg til at savne.
– Fansene må jeg heller ikke glemme. Både når vi er ude og hjemme, er de fremragende til at støtte holdet, og igennem de fem år jeg har været her, har det været pil op hele vejen igennem. Det er stigende. Byen er ved at samle sig endnu mere om OB, og det skal de bare blive ved med.