Sune Heilbo var udenfor truppen i 2002 – Men havde alligevel en underholdende pokalfinale

TIlbage i 2002 spillede Sune Heilbo for OB, men han var ikke med, da holdet spillede pokalfinale mod FCK i Parken.

Det betyder dog ikke, at han havde en kedelig dag i Parken. Hans historie fra pokalfinalen det år kan læses her.

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………..

– Hele det forløb med den her sæson, hvor vi hele tiden spiller os en runde videre i pokalturneringen. Vi har en kvartfinale ude på stadion mod AaB, hvor der allerede er trukket lod til semifinalen, som dengang var over to kampe. Vi var i forlænget spilletid mod AaB, og så får vi at vide, at Randers er gået videre. Så man skal møde Randers, der er et 1. divisionshold på det tidspunkt, i en semifinale over to kampe, og man tænker bare, ’Den er sgu lige om hjørnet den der finale’, og vi går så videre via straffe. Vi slår så Randers ud i semifinalen, og skal møde FCK i finalen i Parken.

– Selvfølgelig er det et kæmpe højdepunkt for mig som ung spiller på det tidspunkt. Jeg var lidt ind og ud af holdet, og den dag i dag kan jeg stadig huske den onsdag, hvor vi træner herude. Jeg står, og snakker med en nede ved hallen, og Troels Bech kommer gående imod mig med hovedet lidt på skrå, og jeg vidste jo godt, hvad det betød. Jeg blev så 16. mand, hvilket vil sige, at jeg var 1. reserve til truppen derovre. Han siger så til mig, at Søren Berg var tvivlsom, og vi kan alle sammen huske Søren Berg, han var sgu aldrig tvivlsom.

– Vi kommer så over til Parken, og det var en fantastisk dag, Kristi Himmelfarts dag. Jeg varmede altid målmændene op, når jeg startede ude, og her skulle jeg også varme Karim Zaza op. Det er sgu nok den ringeste opvarmning, jeg har leveret. Jeg kunne jo ikke holde fokus, jeg løb bare, og kiggede på Søren Berg, og han fløj jo rundt. Vi varmede op nede til venstre, og den der endetribune blev mere og mere mørkeblå. Vi spillede jo i de mørkeblå udebanetrøjer. Vi går ind i omklædningsrummet, og det var sgu lidt en speciel følelse, når der sidder 30.000 mennesker ude på stadion. Det er den største kamp i ens karriere, man ikke får lov at spille.

– Vi kommer ind i omklædningsrummet, og Troels står og holder sin vanlige peptalk. I den sæson spillede vi nogle kampe, hvor vi var bedre end de andre, vi mødte bl.a. Lyngbys amatører, og inden kampene sagde Troels altid, ’Den kamp i skal spille nu, er måske ikke den vigtigste i jeres karriere, men når i engang skal spille den, vil det afhænge af, hvordan i har gjort det i dag’. Da han havde sagt det ti gange, tænkte jeg, ’Hold nu kæft med det pis altså’, men da vi så sidder derovre, kalder Troels os lige sammen, og jeg får altid gåsehud, når jeg fortæller det her, for det er ret specielt, og så siger Troels, ’Gutter, nu skal i ud og spille den vigtigste kamp i jeres karriere, og nu vil det afhænge af, hvordan i har gjort det i alle de andre kampe’. Der kan jeg bare huske, at når man lige kiggede rundt på de rutinerede spillere, Hemmingsen og alle dem der, de var klar over, at nu var det fandme alvor. Det var pisse godt lavet af Troels. Han er jo klog og dygtig.

– Så går truppen ud, og spiller. Michael Knudsen og jeg skulle ikke spille, så vi ville lige gå i bad, inden vi skulle ud og se kampen. Michael går i bad først, og jeg sidder, og er ved at klæde om. Ovre i Idrætsparken er der et kæmpe stort badekar inde i omklædningsrummet, og der var aldrig vand i det normalt til Superligakampene, men det var der den dag. Lige pludselig råber Knudsen, ’Heilbo, der er kraftedeme vand i karet’, og så kan jeg bare høre en bombe. Han springer bare op i det der badekar, og så tænker jeg bare ’fuck det’, og så går jeg ud i spillergangen, hvor der står et kæmpe køleskab, og så tager jeg fire øl, og går ud i badekarret til Knudsen. Så sidder mig og Michael, og drikker to øl hver ude i badekarret, og lige pludselig kan vi høre, at de jubler helt vildt. Så kommer vores gamle materialemand, Bendix, ind, og siger, at Berg lige har scoret til 1-0.

– Knudsen og jeg ryger så ud, og vi når lige at komme ned og sidde, inden Siim scorer til 2-0. Vi sidder lige ved siden af bænken, og vi går så med ned i pausen. Spillerne går ud til 2. halvleg, og jeg er også på vej ud, og så kan jeg mærke, at der er en, der tager fat i kraven på mig, og lige holder på mig. Så vender jeg mig om, og der står Knudsen, og peger over på køleskabet. Så nikker jeg bare til ham, og så står vi lige der, og drikker to øl mere inde i spillergangen. Så går vi ud, og vi har drukket de der fire øl hver på en time, så vi er sgu i meget godt humør. Så blev det spændende, da FCK reducerede til 2-1. Det var mega spændende, og Bendix kunne ikke holde det ud. Han stod bare derinde. Da der mangler et kvarter, går mig og Knudsen i spillertunnellen igen, og Bendix ville ikke lukke os ind i omklædningsrummet, han var meget sjov. Vi får ham så væk, og kommer ind, og så står vi lige, og får et par øl mere. Da kampen bliver fløjtet af, har Knudsen og jeg drukket seks bajere hver på de par timer.

– Vi tog lidt forskud på festen. Vi var ærgerlige over, at vi ikke skulle spille, men det endte jo lykkeligt, og vi havde det fandme sjovt. Jeg kan huske, at jeg ryger op til banketten bagefter, og så skal vi ind i bussen og hjem til Odense, men Karim Zaza er væk. Han er ikke inde i bussen, så vi ringer til Karim, og spørger, hvor fanden han er blevet af. ’Jeg er kørt hjem’, sagde han så. ’Er du kørt hjem!?’. Han var kørt hjem. Han boede i Charlottenlund. Men vi havde altså lige vundet pokalen, og der stod 6000 mennesker i Odense, og ventede på at fejre os. Det havde han ikke lige tænkt over, så vi kørte op, og hentede ham, og så kørte vi til Odense, hvor der var fest på rådhuset.
Det var fandme en stor oplevelse, og jeg kan huske, at jeg slutter aftenen af nede på Burger King, hvor jeg står, og synger sange med fire OB-fans. Jeg kan huske, jeg ikke havde nogle sko på, og jeg ved ikke hvorfor. Det var min pokalfinale.

Tags: forside