Frøkjær skal også med U21-landsholdet

Da OB i går præsenterede deres trup til fredagens KMD Cup, var der nok nogen, der undrede sig over, at Mads Frøkjær ikke var med blandt de ti udvalgte.

Det er der dog en rigtig god grund til. Den unge midtbanespiller er nemlig slet ikke i landet, når turneringen afvikles. Han er blevet udtaget til det danske U21-landshold, der skal på vintertur til Tyrkiet.

Der er afrejse fra Danmark allerede i morgen den 7. januar, og den 13. januar vender de tilbage til Danmark igen. I Tyrkiet skal Danmark møde Slovakiet i en træningskamp den 12. januar.

Frøkjær er ikke den eneste OB’er, der skal med på turen. Det samme skal Oliver Christensen, der på det seneste har været førstemålmand for U21-landsholdet.

Den tidligere OB-angriber, Mathias Jørgensen, skal også med på turen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *