Kasper Larsen: Pokalfinalen hænger stadig lidt i en

I mandags startede OB optakten til den kommende sæson i Superligaen, men nogle spillere mangler stadig, da de har fået ekstra sommerferie grundet landsholdsopgaver.

Derfor er der en del U-spillere med til træningerne på bane 1 i denne uge, inden de selv får lov til at holde lidt ferie efter deres egen sæson.

En af de rutinerede spillere der har været på banen alle dage i denne uge indtil videre, er Kasper Larsen, og han er glad for at være i gang igen efter ferien.

– Det er dejligt. Det var tiltrængt at få hovedet lidt væk og få ladet batterierne op, det er det altid. Men nu er vi tilbage med ny energi.

OB’s sidste kamp inden ferien var pokalfinalen mod FC Midtjylland, som man meget skuffende tabte efter straffesparkskonkurrence, og det var absolut ikke en sjov måde at gå på ferie på.

– Det var en forfærdelig følelse. Måden vi tabte på, gjorde ondt. Der var bare ikke så meget at gøre. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, og vi prøvede. Men det lykkedes desværre ikke.

Har det været svært at få det nederlag på afstand?

– Ja, den hang lidt i én i noget tid. Det gør den stadigvæk, når man tænker over det, men det er en del af det. Der skal findes en vinder, og det var så på straffespark. Det var selvfølgelig noget pis at brænde, men heldigvis var der nogen, der tog ansvar, og prøvede at gå efter det. Det er en del af det.

Den første kamp efter pokalfinalen bliver også mod FC Midtjylland, da OB møder dem i sommerens første træningskamp på lørdag.

– Det bliver godt nok, vi har revanche til gode. Træningskampe handler om at få nogle meter i benene, så det bliver fint.

OB spiller den første kamp i den nye sæson på hjemmebane mod FC Nordsjælland mandag den 18. juli, så de kommende uger i opstarten skal bruges til at kigge frem mod det opgør.

– Vi skal tune os ind på første kamp. Vi skal skærpe relationerne og det taktiske. De små finesser skal justeres. Vi har haft en hel sæson med Andreas nu, hvor det også har set godt ud, så vi skal tage noget med videre fra den seneste kamp mod FC Midtjylland, og så skal vi bygge på.

One Reply to “Kasper Larsen: Pokalfinalen hænger stadig lidt i en”

  1. ช่วยตัวเอง ให้มีเงิน Slot Pg

    ช่วยตัวเอง ให้มีเงิน Slot Pg เรามาลองมาดูกันว่าถ้าอยากมีเงินเก็บมากขึ้นเพื่อสร้างความมั่นคงให้กับชีวิต ทุกคนล้วนคาดหวังให้ตัวเองสุขสบาย ลอง slot pg มีกิน มีเงินใช้จนถึงวันสุดท้าย ของชีวิต

Comments are closed.