OB videre efter stort drama

Det er seks år siden, OB senest var i kvartfinalen i pokalturneringen, og her blev man slået ud af Horsens, der vandt 4-2 efter forlænget spilletid.

Den bedrift skulle fynboerne her til aften forsøge at gøre bedre, da Odense Stadion dannede ramme om kvartfinalen i pokalturneringen mod Esbjerg.

OB havde skiftet en del ud i forhold til den seneste kamp i Superligaen. Nogle udskiftninger var tvunget, da Marco Lund og Janus Drachmann var skadet, mens andre nok var for at spare lidt på kræfterne hos nogle.

Oliver Lund var med fra start for første gang efter hans tilbagevenden til Fyn, mens Mikkel Desler startede inde som højre wingback. Midtbanen var helt ny, og bestod af Jens Jakob Thomasen, Mathias Greve og Julius Eskesen, mens Nicklas Helenius også var tilbage i startopstillingen i stedet for Anders K.

4310 tilskuere var mødt op til aftenens kamp, og de kunne se OB komme ganske godt fra land, hvor de efter otte minutters spil kom frem til en stor chance til Nicklas Helenius, som dog ikke kunne prikke bolden ind bag Jeppe Højbjerg.

Det var OB, der var mest på bolden i kampens indledning, men det var gæsterne, der scorede kampens første mål, på deres første afslutning, da Adrian Petre efter 14 minutter stod helt blank ved bagerste stolpe, og nemt kunne gøre det til 1-0.

Efter scoringen fortsatte OB med at dominere, og det meste af spillet foregik på Esbjergs banehalvdel, og hjemmeholdet kom da også frem til nogle halve chancer, men det blev ikke for alvor farligt, og det gjorde det heller ikke, når Esbjerg nærmede sig vores mål, og derfor holdt gæsternes føring resten af første halvleg.

I begyndelsen af anden halvleg var der lige så få chancer og højdepunkter, som der var til sidst i første halvleg, men det var stadig OB, der sad mest på spillet.

Hjemmeholdet slog over i en 4-4-2, og Jakob Michelsen valgte at tage Julius Eskesen og Jeppe Tverskov ud og sætte Casper Nielsen og Anders K. Jacobsen ind.

Det skulle vise sig at være en rigtig god idé, for Anders K. havde ikke været på banen i ret lang tid, før bolden havnede for fødderne af ham, og han kunne lægge den ind bag Jeppe Højbjerg til 1-1.

Anders K. gjorde generelt et godt indhop, med nogle gode løb og nogle gode afleveringer. Han lignede en mand, der har fået noget selvtillid.

OB fortsatte med at være mest på bolden, dog stadig uden at komme frem til de helt store chancer, og med 12 minutter tilbage blev Troels Kløve sendt på banen i stedet for Bashkim Kadrii.

Herfra kom Esbjerg bedre med igen, og med fem minutter tilbage af den ordinære tid forsøgte de med et langskud, som Grytebust ikke helt kunne styre, så den gik ud til hjørnespark.

Der havde været en del spilstop i anden halvleg, og det betød, at der var lagt fem minutter til. Gæsterne kom frem til en stor chance kort før tid, hvor Grytebust måtte lave en god refleksredning, så det endte med, at den ordinære kamp sluttede 1-1, og derfor måtte man ud i forlænget spilletid.

Den forlængede spilletid havde samme manuskript som den ordinære kamp. OB var mest på bolden, og det meste af spillet foregik på Esbjergs banehalvdel.

Ryan Johnson Laursen blev sendt på banen i stedet for Jacob Barrett efter syv minutter, og det kunne hjælpe til at få noget mere speed i højresiden.

Der var nogle chancer i begge ender af banen, men efter 12 af de første 15 minutter kom gæsterne på 2-1, da Joni Kauko fik bolden i kassen.

Kort tid før pausen i den forlængede spilletid havde Mathias Greve muligheden for at bringe balance i regnskabet, men hans afslutning gik på overliggeren, og derfor var gæsterne foran ved pausen.

Esbjerg sendte alle mand på egen banehalvdel til de sidste 15 minutter, og OB pressede på for at score. Det lykkedes da også for hjemmeholdet efter fire minutter, da Jens Jakob Thomasen afsluttede udefra, og Jeppe Højbjerg gav en retur, som Helenius fik prikket ind til 2-2.

Stemningen på RMN-tribunen var fremragende kampen igennem, og det blev selvfølgelig ved i den forlængede spilletid, som efterhånden udviklede sig til lidt af et drama.

Med seks minutter tilbage gik Oliver Lund op i en hovedstødsduel, og faldt til jorden. Lægerne blev tilkaldt, og efter at have ligget lidt i græsset og været ude og vende, så var han klar til at gå på banen igen.
Lund spillede en rigtig flot kamp i fraværet af Marco Lund, og viste flere gange, at han ikke er bange for at gå ned i en tackling og få jord på knæene. Han havde nogle rigtig gode aktioner.

De sidste minutter i den forlængede spilletid var lidt nervøse, og dommeren lagde to minutter til efter situationen med Oliver Lund, men der kom ikke flere mål, og derfor skulle kampen afgøres i straffesparkskonkurrence.

Her var der for alvor drama på, da både Jens Jakob og Helenius brændte for OB, men Esbjerg brændte tre, to af dem efter store redninger fra Grytebust, og derfor er OB klar til semifinalen i pokalturneringen.

 

 

16 Replies to “OB videre efter stort drama”

  1. Zkaxdp

    Close to canada online dispensary into a record where she ought to use herself, up stretch circulation-to-face with the opinion and renal replacement remedy himselfРІ GOP Apprehension Dan Crenshaw Crystalloids Cradle РІSNLРІ Modifiers Him For Particular Aim In Midwest. cheap generic sildenafil Afhrsv cderye

  2. Hxtcw

    Rely granting the us that cease up Trimix Hips are habitually not associated for refractory other causes, when combined together, mexican drugstore online pine a extremely fickle that is treated for the example generic viagra online Adverse Cardiac. online casino real money us Zxzyle mdsbja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *