Okosun: Fuld skrald i de sidste to kampe

OB har ikke været prangende i Superligaens nedrykningsspil, og da de fredag aften spillede på udebane mod Vejle, måtte de nøjes med et enkelt point.

Kampen endte 2-2, og spørger man den høje midtbanespiller, Ayo Simon Okosun, så mener han, der både var gode og dårlige ting i opgøret.

– Det var en kamp, hvor vi egentlig har mange gode ting, men også rigtig mange ikke så gode ting. Vi har mange momenter, hvor vi spiller rigtig godt på bolden, og åbner dem med flotte førstegangsafleveringer, men vi har også mange uprovokerede pasningsfejl.

– Det var lidt en dobbeltsidet kamp, og de mål vi indkasserer, er desværre nogle fejl, som vi ikke burde lave. Men det kan selvfølgelig ske.

– Når vi kommer bagud to gange i første halvleg, er det selvfølgelig op ad bakke, men vi kæmper, og får lagt et lille tryk på dem, og vi lykkes også med at få målet til 2-2.

I denne sæson har OB kun fået et enkelt point i de fire kampe, de har spillet mod Vejle, men hvorfor det har været sådan, er ikke lige til at svare på.

– Det er et godt spørgsmål, hvad der lige gør det. De har haft rigtig godt styr på os, det må man bare give dem. Hvis vi vidste det, havde vi selvfølgelig gjort et eller andet ved det. Nu fik vi et point, det er da fremskridt trods alt, vi havde jo ikke engang scoret mod dem i de andre kampe.

– Jeg ved ikke præcis, hvad det er, der gør det, men de har haft rigtig godt styr på os.

Der er to kampe tilbage i denne sæson, og OB har stadig en lille chance for at blive nummer syv inden de to opgør, hvor de møder Lyngby og Horsens, der allerede er rykket ned.

– Det handler stadigvæk om at vinde. Det gør det jo hele tiden. Vi gider jo ikke et tabe kampe. Selvfølgelig kan vi stadig nå en europæisk plads, men uanset om de andre er rykket ned eller ej, så har vi det jo af helvedes til, når vi taber.

– Vi gør alt for at vinde og fortsætte med de ting, vi har gjort godt de seneste kampe. Det gælder om at vinde, det gør det sgu altid. Det er ikke noget med gratis kampe, den skal have fuld skrald de sidste to kampe.

Kan man på dette tidspunkt af sæsonen have den tanke, at man bare glæder sig til sæsonen er slut, så man kan komme i gang med en ny?

– Nej, jeg tror sgu ikke, der er nogen, der har det sådan. Vi har ikke nået vores målsætning, men vi repræsenterer stadigvæk klubben, og det betyder sgu noget for os.

– Når vi kommer hjem, og har tabt en kamp, sover vi af helvedes til, og for os spillere personligt bliver vi også altid vurderet på vores sidste kamp, så hvis man leverer noget lort i de sidste to kampe, så kan det også give bagslag, når der starter en ny sæson, og der kommer en ny træner. Der er masser ting at spille for, og den skal bare have fuld skrald.

I weekenden kunne OB offentliggøre, at svenske Andreas Alm bliver ny træner fra den kommende sæson, men det er ikke noget, Okosun bruger meget tid på at tænke over lige nu.

– Jeg kan godt huske ham fra Vejle. Bare hans ansigt. Jeg har ikke lagt mærke til, om det var den ene eller anden spillestil. Jeg tænker ikke så meget over det. Jeg ved, at det ikke nytter noget at bruge så mange kræfter på det. Lige nu handler det om at have fokus på de sidste to kampe og gøre det så godt som muligt.

– Jeg kan jo ikke regne ud, hvad der kommer til at ske med den nye træner, så det vil være spild af krudt at rende rund og gætte på alt muligt. Så kan man lige så godt vente, til han kommer, så man kan se, hvad det er for noget.

Den spidskompetence du har, kan de fleste trænere vel også gøre brug af?

– Det håber jeg da. Nogle gange glipper den alligevel lidt, og så må jeg ud og sidde en tur. Jeg vil selvfølgelig bare fortsætte med at gøre de ting, jeg gør, og prøve at bidrage så godt som muligt. Så må vi håbe, det falder i hans smag, og hvis det ikke gør det, så knokler jeg på alligevel.

3 Replies to “Okosun: Fuld skrald i de sidste to kampe”

  1. stornobrzinol

    The very core of your writing while sounding agreeable initially, did not sit very well with me personally after some time. Somewhere within the paragraphs you managed to make me a believer unfortunately just for a short while. I nevertheless have a problem with your leaps in assumptions and one would do well to help fill in all those gaps. In the event that you actually can accomplish that, I will definitely be amazed.

  2. follow this

    This web page is mostly a stroll-by means of for all the information you wished about this and didn’t know who to ask. Glimpse right here, and also you’ll definitely discover it.

  3. https://europa-road.eu/

    Hi, Neat post. There’s a problem with your web site in internet explorer, would test this… IE still is the market leader and a huge portion of people will miss your great writing due to this problem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *