Oliver C. glæder sig til gensyn med Thomas Mikkelsen

Oliver Christensens sæsonstart er lidt anderledes end de fleste andres, da han lægger ud med at møde to af hans læremestre i de første to kampe.

Den norske målmand, Sten Grytebust, var en stor profil hos OB i flere sæsoner, men efter sidste sæson forlod han klubben ved kontraktudløb, da han havde skrevet kontrakt med FCK.

Derfor skulle der findes en afløser for den norske målmand, og her faldt valget på den unge Oliver Christensen, der kun havde spillet en enkelt Superligakamp, mod Brøndby i sidste sæson.

Christensen kunne løbe ind på Odense Stadion som OB’s førstemålmand i sidste weekend mod FCK, og selvom det endte med et nederlag, så var det alligevel en god oplevelse for ham.

– Det var skønt. Det var fantastisk. Der var masser af folk på tribunen, der var god stemning, og der var en masse støtte. Det var en dejlig oplevelse.

Hvem var mest nervøs? Din mor eller dig selv?

– Det var helt klart min mor. Det er der vidst ikke nogen tvivl om. Haha..

Allerede i den første kamp stod den unge målmand overfor Sten Grytebust, som han i sidste sæson var reservemålmand for, og de to målmænd fik da også en lille snak.

– Jeg hilste lige på ham inden kampen, og så snakkede vi lidt efter kampen. Han sagde, jeg havde gjort det godt, og det havde han jo desværre også.

Mandag aften står han så igen overfor en af de gamle venner. I Lyngbys mål står nemlig den rutinerede Thomas Mikkelsen, der også tidligere har været i OB. Det bliver også et glædeligt gensyn, og ‘Gribben fra Kerteminde’ er spændt på at se, om Mikkelsen vil snakke med ham.

– Det bliver også et dejligt gensyn. Det er et stykke tid siden, jeg har set ham. Men nu får vi at se, om han gider at snakke med mig, han er jo trods alt fra Munkebo, haha.

Oliver Christensen har i nogle år haft sin daglige træning med både Sten Grytebust og Thomas Mikkelsen, og han er ikke i tvivl om, at han har lært rigtig meget af de to målmænd.

– Jeg har lært rigtig meget af Thomas og Sten. Det var dem, der var her, da jeg kom op. Det er to sindssygt dygtige målmænd. Jeg har lært rigtig meget af dem, omkring hvordan det er at være professionel fodboldspiller. Jeg har lært, hvordan man skal agere på banen, og hvad der skal til for at præstere. Det har været rigtig lærerigt at træne sammen med de to.

– Thomas er meget højlydt, og det er helt klart noget, jeg godt kan bygge på mit spil. Man kunne kraftedeme høre ham hele vejen herfra og til Kerteminde, når han begyndte at brøle. Han er en af de bedste, jeg nogensinde har set til det.

Venskabet bliver dog lagt på hylden mandag aften, når OB går på banen mod Lyngby. Den unge målmand regner dog ikke med, at det bliver en nem opgave.

– Det er svært at sige, for de har fået en masse selvtillid, efter de vandt den første kamp, så det er svært at se, hvad de kommer med, om de går højt, eller om de går lavt. De har et fint hold med mange gode spillere, og de er også gode på kuglen, så det bliver spændende at se, hvordan de griber kampen an.

– Vi skal bare ud og frem over stepperne, ligesom vi gjorde mod FCK. Der er ikke så meget dér.

Alt andet end tre point er vel ikke godt nok?

– Nej. Vi skal på tavlen, og det skal være alle tre point. Vi får at se, hvad det bliver til, men det er helt klart en kamp, hvor vi forventer at få tre point, med tanke på det er på vores hjemmebane.

 

30 Replies to “Oliver C. glæder sig til gensyn med Thomas Mikkelsen”

  1. Lavern

    Hey there outstanding website! Does running a blog such as this require a lot of
    work? I’ve no expertise in computer programming however I had been hoping to start my
    own blog soon. Anyway, if you have any suggestions or techniques for new blog owners please share.
    I know this is off subject nevertheless I simply had to ask.

    Appreciate it!

  2. Garrett

    Hi! This is kind of off topic but I need some advice from an established blog.
    Is it hard to set up your own blog? I’m not very techincal but I can figure things out pretty quick.
    I’m thinking about setting up my own but I’m not sure where to begin. Do
    you have any points or suggestions? Cheers

Comments are closed.