Vestergaard håber at komme tilbage til OB som en bedre fodboldspiller
For mere end en uge siden blev det meldt ud, at Christian Vestergaard skulle lejes ud til Kolding IF og spille for dem i 2. division i den kommende sæson.
Han startede dog først derovre i dag, og den unge forsvarsspiller glæder sig til det kommende år i Kolding, hvor han håber at få en masse spilletid.
– Jeg har været igennem et par skader, og jeg har brug for minutter i benene. Kamptræning på et fint niveau. Det er derfor, det er blevet aktuelt i forhold til Kolding. Jeg glæder mig til at komme ud og spille en masse minutter forhåbentligt.
Har det hele tiden været meningen, du skulle lejes ud nu her? Eller var det noget, der pludseligt opstod?
– Det er aldrig noget, der hele tiden er meningen. Det er noget, der opstår, når tingene falder på plads, når man nærmer sig ferien, sæsonopstarten osv. Så kommer der de muligheder her, og i mit tilfælde har jeg følt, det var det rigtige tidspunkt, nu når jeg har været 100% klar siden reserveholdskampen mod Silkeborg. Så er det opstået her i ferien.
Havde i ikke snakket om inden, at det måske var en god ide, at du skulle lejes ud i næste sæson?
– Jo jo. Men det har ikke været på tale i sæsonen. Det er mere efter sæsonen, og så har vi ageret derefter. Så var det Kolding, der viste interesse.
Har der været andre klubber på tale?
– Det er ikke noget, man lige sidder, og snakker om. Kolding har været det bedste match, og det er også dem, der har villet det mest.
Var det dit eget ønske at blive udlejet?
– Ja. Det er noget, jeg gerne vil. Jeg så selvfølgelig helst, at jeg kunne blive i OB og komme til at spille, men jeg tror på, at det her er et step på vej derhen. Jeg synes, det er det rigtige, og jeg synes også, det er et godt valg.
Når lejeaftalen med Kolding udløber næste sommer, har Vestergaard stadig et enkelt år tilbage af sin kontrakt med OB. Ambitionen er da også, at han vil tilbage til Ådalen og slå igennem.
– Helt sikkert. Nu håber jeg, at jeg kan få en god sæson med Kolding og forhåbentligt spille en masse gode kampe, og vise mig frem både for Kolding men især for OB, så de kan se, hvor jeg står. Så håber jeg, at jeg kommer tilbage som en endnu bedre fodboldspiller og i endnu bedre forfatning om et år.
– Så vil jeg helt sikkert være klar til at kæmpe om pladserne. Men man ved aldrig, hvad der kan ske i løbet af en sæson, så det må vi se til den tid.
Har du fået nogle meldinger fra OB om, at de håber på, at du kan komme tilbage og være med om et år?
– Det er det, der er meldt ud. Det er godt for min udvikling, og så tror jeg, det er i alles bedste henseende, at jeg kommer tilbage, og er kampdygtig og klar til at kæmpe om pladserne.
สล็อตฝาก20รับ100 เว็บสล็อตโบนัสแตกง่าย สล็อต ได้เงินจริง สามารถเล่นได้บนโทรศัพท์มือถือ ตลอด 24 ชั่วโมง
Of course, your article is good enough, slotsite but I thought it would be much better to see professional photos and videos together. There are articles and photos on these topics on my homepage, so please visit and share your opinions.