Evaluering på efteråret med Jesper Hansen

Spillerne og trænerne gik på ferie efter hjemmekampen mod AaB for en uge siden, men det er dog ikke alle i Ådalen, der holder ferie.

Sportsdirektør, Jesper Hansen, holder endnu ikke ferie, og derfor havde vi lavet en aftale om, at vi i dag skulle komme forbi og snakke med ham.

Vi vidste godt på forhånd, at hans kalender var lidt presset, men han fik alligevel klemt 45 minutter ind, hvor vi lige kunne få evalueret lidt på efterårssæsonen.

– Den korte version er jo, at efteråret skulle være en ny start, efter vi desværre måtte skille os af med Kent, og så kom Jakob til, og vi kom jo egentlig godt fra land i træningskampene, og synes, der var mange positive ting. Så fik vi jo den her helt forfærdelige start på Superligaen, og det gjorde selvfølgelig, at vi havde rigtig mange snakke om, hvordan tingene så ud. Heldigvis har vi fået det vendt, og vi har været inde i en rigtig fin periode, måske noget af det mest stabile i den tid, jeg har været i OB. Det har været rigtig fint, og har også vist, at der er et rigtig godt fundament omkring tingene.

– Vi må så erkende, at den fejl vi laver i anden halvleg mod AaB, den gør, at vi er udenfor top seks, som jo er den overordnede ambition, vi har. Det indfrier ikke helt vores forventninger, men igen, den lange periode med stor stabilitet og den måde vi kommer til det på, har givet os noget grobund, så der er rigtig mange ting, der peger i den rigtige retning. Men vi er selvfølgelig ikke der, hvor vi gerne vil være, når vi ligger nummer syv i tabellen, og det er jo det, vi skal forholde os til. Nu har vi heldigvis seks kampe til at se, om vi kan avancere lidt, og det vil vi gøre alt for at opfylde.

– Omkring akademiet foregår der et rigtig fornuftigt arbejde, og det går også i den rigtige retning. Vi har jo taget nogle kvantespring, og nu bliver det svært at komme fremad med samme fart. Vi arbejder stadigvæk fremad, og jeg synes, vi har rigtig mange spændende spillere på vej.

Tonny Hermansen forlængede også sin kontrakt for nyligt frem til 2023. Hans kontrakt stod egentlig ikke lige foran udløb, så hvorfor blev den forlænget i så god tid?

– For mig er det rigtig vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle på vores akademi. Allerede nu har vi nogle spændende unge spillere i vores trup, og det er hele tiden balancen mellem at skabe resultater og give nogle unge spillere chancen, men jeg synes, vi balancerer det OK i øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at vi skal blive endnu skarpere til at få gjort vores spillere endnu mere klar, og forhåbentlig bliver vi også dygtigere med tiden, så der skal endnu mere til for at komme op i vores førsteholdstrup. I forhold til det har Tonny været med til at løfte hele vores akademi sammen med rigtig mange gode trænere og ledere omkring det, og i og med han er ham, der står i spidsen for det, så har jeg gerne ville have ro på, og det har der været stor opbakning til hele vejen rundt, og derfor er vi glade for, at vi nu har en lang aftale med Tonny, så vi kan arbejde langsigtet med akademiet.

– Der er ingen tvivl om, at vi skal have nogen, der går forrest, og det går Tonny om nogen. Både i forhold til arbejdsindsats, men også i forhold til at udvikle og få ideer, og hele tiden være kreativ i forhold til, hvordan vi kommer videre. Så skal vi selvfølgelig bakke op om det, så godt vi kan ud fra de rammer, vi nu en gang har, men der er ingen tvivl om, at bare det der er kommet flere kunstgræsbaner hernede, det er med til at give hele ungdomsafdelingen et løft.

Det er nemt at se, der er sket en udvikling i spillet. Vores bundniveau er hævet, og der er kommet en vindermentalitet. Ser du også sådan på det?

– Jeg synes også, vores spil, for mig, er blevet mere interessant og spændende at kigge på. Vi kommer hurtigere frem over stepperne, og vi har også tilspillet os rigtig mange chancer, men vi skal blive bedre til at udnytte dem. Der bliver også arbejdet med at få lavet det rigtige løb og setup til chancerne, men vi kommer frem til rigtig mange afslutninger, og det er rigtig positivt.

– Vindermentaliteten og hele den kultur arbejdede Kent, og dem der var her, også rigtig meget med, og den synes jeg, har været der. Når du siger det, kan det være, det er fordi, spillestilen er blevet anderledes, og det gør jo et eller andet sted, at engang imellem kan den se lidt mere aggressiv ud, end den har gjort tidligere, men arbejdet er fortsat, og det skal også fortsætte, for der er ingen tvivl om at vinderkultur, og det at opnå noget, det er blevet styrket, også i forhold til nogle af de signinger, der er lavet, der er også nogle folk, der har den vindermentalitet. På den måde går det også i den rigtige retning.

Det er tydeligt at se, vi er blevet sværere at spille imod….

– Ja, vi har ikke givet så mange chancer væk i vores kampe, og det er også positivt, og så kombineret med at vi også selv kommer til en del. Men der er stadigvæk nuancer i tingene, som vi stadigvæk vil forbedre og arbejde med, men det har været stabilt, det vi har leveret, gennem en rigtig lang periode, og så er det selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke fik point mod AaB, for det er knivskarpt, og det bliver det til den 26. runde.




Hvor ser du de største forskelle på Jakob og Kent?

– Jeg tror, der er rigtig mange forskelle. Jakob er mere kommunikerende og udadvendt, og har nogle styrker omkring det. Kent arbejdede rigtig meget på de indre linjer, og så er der jo noget omkring spillestilen. Under Kent snakkede vi også meget om, at vi skulle prøve at blive mere direkte, og når vi havde diskussionerne, var det nuancer, hvor det under Jakob er blevet markant, at man kan se, at målet er, at vi skal frem over stepperne, og vi skal stadigvæk være et godt fodboldhold. De spillere vi har, er jo også gode til at spille spillet, så det er jo en balance mellem at holde fat i kuglen og så spille mere direkte. Det er måske nogle af de største forskelle.

Det ser ud som om, at der er kommet mere fight ind på holdet, og at de vil slås mere for det….

– Ja, men det har også noget med den spillestil at gøre. Jeg tror ikke, du skal stille spørgsmålstegn ved, at de ikke ville det under Kent, men spillestilen gjorde måske, at man ikke kom i så mange situationer, hvor det blev 50/50 bolde og de aggressive løb. Det er selvfølgelig med til, at omgivelserne får den oplevelse af tingene, og det er også positivt, for vi har brug for alt den opbakning, vi kan få.

Janus Drachmann blev hentet i sommerens transfervindue, og han er gået direkte ind, og har fået en kæmpe betydning for holdet. Er han en af dine bedste handler?

– Ja altså, der er ingen tvivl om, at Janus som leder, og som ny anfører, har haft stor betydning. Han er fantastisk til at dirigere, og også en spiller der går forrest. På den måde har det været en rigtig vigtig signing, og Janus har taget stort ansvar fra starten. På den måde kan man sige, at han har været rigtig vigtig, og det er ikke så nemt at finde de der typer, der tager det ansvar helt naturligt, og også kan bære at tage ansvaret selv. Janus har været en rigtig god signing for OB, om han er den bedste, vil jeg lade andre bestemme.

Drachmann overtog rimelig hurtigt anførerbindet efter Kenneth Emil. Hvordan oplevede du hele det anførerskifte?

– Det var jo sådan, at vi kom godt fra start i træningskampene, og spillede noget god fodbold. Vi spillede egentlig også OK fodbold i starten af sæsonen, men vi lukkede for mange mål ind. På et eller andet tidspunkt skulle man finde ud af, at sådan kunne det ikke blive ved med at gå, og vi stod jo meget højt på banen, og ville egentlig gerne spille meget mere aggressivt, end det vi også har gjort hen over hele efteråret, men blev tvunget til at lave lidt om på det for ligesom at sige, at vi skulle have et fundament rent defensivt, og på det tidspunkt valgte Jakob så også at sige, at vi også var nødt til at kigge på besætningen. En ting var, at vi lavede om til tre stoppere, men vi var også nødt til at kigge på, hvilke tre stoppere der er de bedste. Det er jo det, han er ansat til, og det bakker jeg fuldstændig op omkring. Når det så er sagt, så har Kenneth Emil haft stor betydning for den udvikling, OB har været igennem, og ligesom jeg lige roste Janus for at gå i front og i førersædet, så har Kenneth Emil også i forhold til hele setuppet og tilgang fra spillernes side også haft stor betydning for, at vi har en spillertrup i dag, der udstråler noget af det, vi har. Man kan sagtens finde hullerne i osten, men det er ikke det, der er kulturen hernede mere, og det har Kenneth også en stor ære i.

– Det har selvfølgelig været ærgerligt, at han kom ud i sådan en situation, for vi ville rigtig gerne have sluttet det ordentligt af med Kenneth Emil, men vi fandt en løsning til sidst, som både Jakob og Kenneth var glade for, og det er jeg også på OB’s vegne.

– Kenneth er enormt imødekommende, og han vil gerne tage ansvar. Det er også rigtig godt. Den aftale jeg har lavet med Kenneth er, at han kommer, og vil lave nogle ting for os i fremtiden, og det er jeg også rigtig glad for. En ting er, at han har været en rigtig stor profil i Superligaen, og har vundet The Double med AaB, men han har også en skarp tunge, og han kan godt se fodbold. I forhold til det så er der ingen tvivl om, at TV har gjort et scoop i forhold til noget af alt det andet, jeg ser. Her får du en, der har noget indsigt, og også kan formulere sig, og han er nemlig skarp. På den måde kan man godt sige tillykke til TV for at have ansat Kenneth Emil.

Så vi kommer til at se ham i Ådalen engang imellem?

– Ja, det gør vi.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, da Kenneth Emil fortalte, at han ville stoppe her efter efterårssæsonen?

– Det er jo det gode ved Kenneth Emil, at han er en voksen mand, der tager ansvar. Det vil sige, at i forhold til den situation, vi var kommet i, så var det forholdsvis enkelt at snakke med Kenneth Emil, for han blander ikke alle mulige andre ting ind i det, og han er forholdsvis straight omkring tingene. Derfor var det hurtigt at finde en afklaring, som vi allesammen synes, var fornuftig. Igen vil jeg gerne rose Kenneth Emil, for ligesom i alle mulige andre situationer så tager han ansvar, og det kan jeg kun rose ham rigtig meget for.

Nu hvor Kenneth Emil er væk, og Alexander Ludwig er skadet, betyder det så, at du skal kigge efter en central forsvarsspiller i det kommende transfervindue?

– Jeg tror, vi fik ti nye spillere i sommers, hvis vi tæller vores egne unge med, og i øjeblikket er vi måske én eller to for mange, hvis vi får Thomas Mikkelsen tilbage. Jeg forventer, det bliver et stille vindue, men der sker jo altid et eller andet i vinduet. Vi evaluerer, og vi har faktisk også møde her senere i dag omkring vinduet. Det bliver et stille vindue, men om vi gør noget, det afgør vi måske lidt senere i dag.

Der er i hvert fald en del midtbanespillere i truppen. Skal der renses lidt ud der?

– Vi er måske en spiller for meget, men omvendt har vi også set, at der kan komme skader, og vi har jo heller ikke haft karantæne endnu, de kommer også på et tidspunkt, så det er ikke sådan, at vi siger, vi bare skal have nogle spillere sendt ud. Vi er egentlig godt tilfreds med den trup, vi har, og den konkurrence der er. Der har været øget konkurrence henover efteråret, og det er også noget af det, vi skal have tilført vores trup, at der er en øget konkurrence, hvilket vil sige, at det er med at være på dupperne, for ellers står der altså en ved siden af, som higer efter at komme ind og spille.

Men kan man ikke godt sige, at vi har en hel del midtbanespillere i forhold til, at vi ikke har så mange forsvarsspillere?

– Det er jo sådan, at lige nu spiller vi med tre stoppere, og det er jo ikke sikkert, vi bliver ved med det. Det er også noget af det, vi evaluerer på hele tiden, for der er jo stor forskel på, om man spiller det ene eller det andet system. På sigt vil vi gerne spille 4-4-2, men den base vi har fået med tre stoppere, har jo været rigtig vigtig for os, og det er noget af det, der har indflydelse på, hvordan sammensætningen af truppen bliver, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi er rimeligt afklaret omkring, i forhold til hvordan vi ser på tingene.



Spillere som Jeppe Tverskov, Ryan Johnson Laursen og Jacob Barrett har vist et højt niveau i denne sæson. De har alle tre kontraktudløb efter næste sæson, bliver de svære at holde på?

– Det er jo det lod, der er i det hele tiden. Både Jacob og Tverskov forlængede vi med sidste år for et enkelt år, og det er jo fordi, de også har ambitioner om at komme til noget større end OB, og gerne til udlandet. Jeg tror, begge spillere er rigtig glade for at være i OB, og det er jo spillere, som vi løbende har dialog med omkring deres fremtid. Det var lidt ærgerligt, at Jacob igen fik en lille skade, men jeg er enig i, at de alle tre har haft et fint niveau henover efteråret.

Der er kommet nogle rygter om, at Ryan kunne havne i USA. Har du en kommentar til det?

– Sådan er det jo. Heldigvis er det ikke kun de tre, der er jo flere spillere, som har gjort det godt, og OB er en klub, som udlandet holder øje med, og derfor er der interesse for vores spillere. Om det så munder ud i et eller andet, der er jo rigtig langt, men der er interesse omkring vores spillere, og det er jo det, der er det spændende ved transfervinduet. Heldigvis er det et kort vindue, der kun varer en måned, for i min verden er sommervinduet alt for langt og alt for kaotisk i forhold til, at der er for meget uro.

Har der været nogle tilbud på Grytebust?

– Det ved du godt, at det kommenterer jeg ikke på, men der er jo ingen tvivl om, at det er en fin målmand, og der er mange, der ved, at han har udløb, og at han ikke har ønsket at forlænge aftalen med OB.

Efter planen vender Thomas Mikkelsen tilbage efter nytår. Så har vi igen fire målmænd, er det én for mange?

– Ja, det er det. Det kan jeg svare, at det er en for meget.

Kan man forestille sig, at kontrakten med Thomas bliver revet over?

– Man kan forestille sig rigtig meget. Han har været lejet ud til Lyngby, og hvad der skal ske med Thomas, det ved jeg ikke. Det er en kabale, der skal gå op, og den skal vi helst have løst her i transfervinduet.

Vores nuværende 2. målmand, Oliver Christensen, har kontraktudløb om halvandet år. Er der en forlængelse med ham på vej?

– Vi har nogle overvejelser, og der er nogle kabaler, der skal gå op. Oliver er en af vores egne, og han fik jo en rigtig flot debut i Brøndby, og vi har det jo sådan, at hvis de har niveauet, og vi tror på, de kan gøre det, så vil vi gerne have nogle af vores egne spillere igennem. Oliver har været på fuld tid nu i et stykke tid, og han har taget nogle fornuftige skridt i den rigtige retning, og der er ingen tvivl om, at vi skal have en dialog med Oliver om, hvordan han ser på tingene, og der vil vi også komme ind på, hvordan vi ser på tingene.

For ikke så lang tid siden var der en historie i Ekstra Bladet om, at Jacob Michelsen ville af med Rasmus Festersen, Nicklas Helenius og Anders K. Jakobsen. Har du en kommentar til den?

– Ja, det har jeg. Nu er det jo sådan, at jeg snakker jo af og til med Jakob, og vi har også af og til møder om, hvordan vores trup ser ud, og det er ikke noget, jeg kan genkende, og det er ikke noget, Jakob har givet udtryk for overfor mig, så jeg skal ikke kunne sige, hvor det kommer fra.

– Som jeg var inde på tidligere, så er vi godt tilfredse med den konkurrencesituation blandt spillerne i truppen, og det er nu en gang sådan, at der kun kan være 11 på banen ad gangen. Det der er styrken er så, at hvis der er en, der har formnedgang, er skadet, eller har karantæne, så har vi nogle kvalificerede afløsere. AK spillede en del i starten, og nu er det så Helenius, der har spillet her på det sidste, og gjort det rigtig godt, sammen med Bashkim. Jeg er meget tilfreds med den konkurrence, der er. Nu har Mathias også været her i et halvt år, og ham har vi også store forventninger til.

– Vi ved også, at Festersen har haft det svært henover efteråret, men vi ved også, at han er en dygtig og erfaren spiller, og Festersen er også en spiller, som andre klubber har haft øje for, men grundet hans situation med familie og sådan noget, så ville han gerne blive i Odense, og nu har vi så et halvt år tilbage med ham, og så må vi se.

– Generelt vil jeg sige, at vi har nogle rigtig gode og dygtige angribere, som også skal score nogle flere mål, men også er lidt afhængige af, hvad de får, og også at de lærer, i forhold til den her mere direkte spillestil, at man kommer i de rigtige situationer, og at de laver de rigtige løb. Det synes jeg, der er blevet arbejdet med, og hen over efteråret kan man godt se, at forståelsen for at når wingbackerne kommer nedad, eller vores to 8’ere har bolden, hvordan de så reagerer ud fra det, og det har været positivt. Jeg tror på, at den kontinuitet i forhold til at spillerne er sammen mere og mere, og at vi et eller andet sted træner mere ud fra de forudsætninger, som vi spiller fodbold på i øjeblikket, vil gøre, at vi ser et endnu stærkere afsæt i foråret.

Hvilke forventninger har du til foråret i 2019?

– Det bliver et hundeslagsmål, og vi har lige så gode muligheder som alle mulige andre for at nå top seks. Det bliver knivskarpt, men hvis vi kan komme tilbage og spille med den stabilitet, som vi har gjort, så føler jeg, at vi har rigtig gode muligheder for at avancere en plads, og det er jo det, der hele tiden er vores mål, at være med omkring top seks.

– Vi har jo ikke rigtig meldt noget ud i år, fordi vi fik den her rigtig trælse start. Derfor har vi ikke rigtig sat os noget mål, men vores overordnede ambition er jo, at vi skal være med i top seks, og det er også det, vi i hverdagen spiller efter.

24 Replies to “Evaluering på efteråret med Jesper Hansen”

  1. Shayla

    Good day! This is my first visit to your blog! We are a group of volunteers and starting a new initiative in a
    community in the same niche. Your blog provided
    us beneficial information to work on. You have done a
    wonderful job!

  2. Delphia

    If you wish for to increase your experience simply keep visiting this site and be updated with the newest information posted here.

  3. Tri-Bol Testo

    I’m curious to find out what blog platform you’re utilizing?
    I’m experiencing some minor security problems with my latest site and I would like to
    find something more safeguarded. Do you have any suggestions?

    Here is my web-site … Tri-Bol Testo

  4. mpc-install.com

    Hello! Do you know if they make any plugins to assist with Search Engine Optimization? I’m
    trying to get my blog to rank for some targeted keywords but I’m not seeing very good
    results. If you know of any please share. Thanks!

    Here is my web-site mpc-install.com

  5. Nuubu

    You can definitely see your enthusiasm in the work
    you write. The world hopes for even more passionate writers such as you who aren’t afraid to say how they believe.
    All the time follow your heart.

    Also visit my blog post … Nuubu

  6. Bellissi Cream Reviews

    Wonderful beat ! I would like to apprentice even as you amend your
    site, how can i subscribe for a blog site? The account aided me a appropriate deal.
    I have been a little bit acquainted of this your broadcast offered brilliant transparent concept

    Take a look at my web page :: Bellissi Cream Reviews

  7. Mega Arise

    My husband and i ended up being very satisfied when Louis managed to do his researching by way of the
    precious recommendations he grabbed from your own web site.
    It’s not at all simplistic just to be giving for free tips and tricks which usually others may have been trying to sell.

    And we keep in mind we’ve got you to give thanks to because of that.
    Most of the illustrations you have made, the easy web site navigation, the friendships your site make it easier to create – it’s mostly fantastic, and it is facilitating our son in addition to our family recognize that the matter is entertaining, and that is especially pressing.
    Thank you for all the pieces!

    Here is my blog :: Mega Arise

  8. beauty-top.ru

    It is perfect time to make some plans for the future and it’s time to be
    happy. I’ve read this post and if I could I wish to suggest you few interesting things
    or tips. Maybe you could write next articles referring to this article.
    I wish to read even more things about it!

    my site; ViroMax Ultra Reviews (beauty-top.ru)

  9. Domenic

    Good way of explaining, and nice article to get information on the
    topic of my presentation topic, which i am going to present in institution of higher education.

  10. Renown CBD

    Nice post. I was checking constantly this blog and I’m impressed!
    Very useful information specially the last part 🙂
    I care for such information much. I was seeking this particular info for a long time.
    Thank you and best of luck.

    Here is my web-site Renown CBD

  11. ps4 games when

    Write more, thats all I have to say. Literally, it seems as
    though you relied on the video to make your point.
    You obviously know what youre talking about, why waste your intelligence on just
    posting videos to your site when you could be
    giving us something informative to read?

  12. ps4 games this

    Do you have a spam issue on this blog; I also am a blogger, and I was wanting
    to know your situation; we have developed some nice methods and we are looking to exchange
    techniques with others, be sure to shoot me an e-mail if
    interested.

Comments are closed.