Kasper Larsen var genstand for kritik i OB – Nu glæder han sig til muligheden i Ungarn

I sidste uge meldte OB ud, at Kasper Larsen var taget på klubbesøg i en udenlandsk klub for at se den an i forbindelse med et potentielt skifte.

Samme dag kunne vi afsløre, at den klub han var på besøg hos, var den ungarske klub Fehervar, og i dag blev det så bekræftet, at den rutinerede forsvarsspiller er skiftet til klubben.

I første omgang drejer det sig om en et-årig lejeaftale, hvor ungarerne så har en købsoption i aftalen, og Larsen er selv rigtig glad for skiftet.

– Det er fedt. Det glæder jeg mig til. Jeg har været hernede i nogle dage, der skulle lige styr på noget formelt. Så er det blevet officielt i dag. Jeg er imponeret over klubben og stedet. Det er en stor klub hernede.

Hvordan er forholdene sammenlignet med OB?

– Det er lidt noget andet. Det er nogle andre forhold og faciliteter. Det er noget andet. Jeg har fået et godt indtryk indtil videre.

Hvordan er det for dig at sige farvel til OB igen?

– Det er selvfølgelig vemodigt, men sådan er fodbold. Det er ikke til en anden dansk klub, men det er til udlandet, som man som fodboldspiller også stiler efter, hvis man kan prøve at komme op på en lidt højere hylde.

– Da vi som familie hørte om den her mulighed, var vi ikke i tvivl om, at det var noget, vi gerne ville prøve. Jeg er selvfølgelig ked af at forlade OB, men også meget spændt på den her mulighed.

Kasper Larsen har været genstand for en del kritik efter de første kampe i denne sæson, og det har ikke været sjovt for ham, selvom han godt ved, at det er den slags, der hører med, når man er en rutineret spiller.

– Jeg var en af de ældre og rutinerede spillere, som der også var store forventninger til. Så er det klart, at mange gange havner det på ens skuldre, når der er noget modgang. Det er selvfølgelig ikke så fedt, når det ikke kører, det er det aldrig. Men det er en del af det, og lige så sjovt er det, når det så kører.

– Det er fodbold, og nu er jeg bare glad for, at jeg har fået den her mulighed for at teste mig selv af på et højere plan.

Sidste mandag trænede Kasper Larsen fuldt med i Ådalen sammen med holdkammeraterne, og det var den sidste træning, han deltog i. Interessen fra Fehervar kom lidt pludseligt, og derfra gik det stærkt.

– Jeg tror, jeg hørte lidt om det i mandags. Det gik hurtigt. Jeg hørte om interessen, og så var jeg ikke så meget i tvivl. Så blev det rimeligt hurtigt sat i stand.

I første omgang er planen altså, at han skal være lejet ud til den ungarske klub i resten af denne sæson, og om han skal blive der, eller om han vender tilbage til OB, vil han ikke spekulere i endnu.

– Det kan man aldrig vide. I første omgang er det en leje på et år, og så må vi se, hvad der sker. Hvis jeg gør det godt hernede, og klubben er tilfreds, så kan det jo være, at det skal være længere tid. Som udgangspunkt er det et år til at starte med, og så må vi se, hvad tiden bringer.

Kommer du stadig til at følge med i, hvordan det går med OB?

– Ja, det gør jeg helt klart. Jeg så også kampe i går, og det gjorde bare ondt at se. Den måde det er på i øjeblikket med hård kritik fra medier, det er ikke sjovt at være i. Jeg har jo selv lige været i det, og har prøvet det før, men der er nogle rigtig dygtige spillere, og jeg er sikker på, at de får det vendt. Så skal der nok komme bedre tider.

3 Replies to “Kasper Larsen var genstand for kritik i OB – Nu glæder han sig til muligheden i Ungarn”

  1. casinocommunity

    Looking at this article, I miss the time when I didn’t wear a mask. casinocommunity Hopefully this corona will end soon. My blog is a blog that mainly posts pictures of daily life before Corona and landscapes at that time. If you want to remember that time again, please visit us.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *