Thomasen på besøg i Ådalen: Jeg følger med i spænding
Formiddagens træning i Ådalen manglede en del spillere, da der skulle være kamp mod FC Midtjylland i Future Cup senere på dagen, så det var nærmest kun dem, der havde været i kamp mod Horsens i fredags, der var ude og træne.
Inden træningen gik i gang, kom den tidligere OB-anfører, Jens Jakob Thomasen, forbi bane 1 i Ådalen med armen bundet op. Han er skadet i resten af sæsonen, og har fået lov til at tage hjem til Danmark i en uge.
Han tog sig derfor tid til en snak med os, hvor han fortæller lidt om, hvordan det har været at forlade OB efter så mange år i klubben, da han forud for denne sæson skrev kontrakt med den franske klub Nimes i Ligue 2.
– Det har været fedt. Jeg har været rigtig glad for, at skulle opleve en ny klub, ny kultur, lære et nyt sprog og lære andre måder at gøre tingene på. Spille på nogle andre Stadions og få en ny omgangskreds. Bare det der at blive udfordret på nogle andre ting, end man har været vant til, det har været fedt, og jeg har nydt den oplevelse rigtig meget.
Hvad har været de store forskelle, i forhold til hvad du har været vant til hernede fra OB?
– I bund og grund er der ikke nogle radikalt store forskelle, men fordi der er nogle andre vejrforhold, så er der nogle lidt andre baner. Vi spiller på nogle gode baner dernede.
– Sproget har været den største omvæltning. Jeg skulle lære at forstå ordrer og kommandoer, og det gik egentlig rimeligt hurtigt. Det første du lærer, er at tale sammen på banen.
– Men det har også været små ting som at kunne sætte sig i respekt overfor nye holdkammerater, som man ikke kan tale med. Der har selvfølgelig været lidt, men jeg fik også rigtig meget hjælp i starten, fordi der var en svensk spiller i klubben, da jeg kom, som talte flydende fransk. Han hjalp mig rigtig meget det første stykke tid, men han blev så solgt til Athen i slutningen af sommervinduet.
– Der var rigtig meget lige i forhold til at lære de første par ting. Hvor man er henne i byen, og hvad man gør hvornår. Der er sådan noget simpelt noget som madvaner. De spiser deres prematch måltid meget før, og det skulle jeg lige vænne mig til.
– Der er mange bittesmå ting, som man lærer på ny, men i sidste ende er det jo også fodbold, og det er ikke sådan, at det er helt fremmed.
Er der noget, man savner, når man kommer ud efter at have været i de trygge rammer i Ådalen i så mange år?
– Der er ingen tvivl om, at man jo har været vant til strukturen, men jeg tog også afsted med en indstilling om, at jeg skulle være klar på, at strukturen og vanerne nok ville ændre sig. Jeg tog derned med åbne øjne om, at jeg skulle tilpasse mig, for de skal jo ikke tilpasse sig mig. Det er mere omvendt.
– Der er da nogle ting, man savner. Ådalen hernede er jo skøn, og ligger midt i byen. Jeg savner at cykle til træning, det kan jeg ikke dernede. Det er lige langt nok udenfor byen. Jeg har 7-8 km. til træning. Det savner jeg rigtig meget. Så det er små ting.
Da Thomasen forlod OB sidste sommer, var det med en tabt pokalfinale mod FC Midtjylland i frisk erindring, og han erkender da også, at den kamp fyldte noget i et godt stykke tid.
– Det er et godt spørgsmål. Det er jo noget, man stadig tænker på. Det er ikke noget, man glemmer. Det gør i jo heller ikke, siden i spørger. På den måde er det noget, der sidder fast, men når man møder ind i en ny klub, som jeg gjorde den 6-7 juli, så tænker jeg ikke et sekund på den pokalfinale, for jeg har så travlt med at skulle se nye mennesker og nye folk.
– Pokalfinalen har da naget, og det gør den da på sin vis stadig, men den er jo blevet placeret. Selvom det er ærgerligt og tragisk og alle de her ting. Det var virkelig synd, for det var en fantastisk dag på mange måder. Den er blevet placeret et sted fyldt med ærgrelse.
Selvom den tidligere OB-anfører nu spiller i Frankrig, følger han stadig rigtig meget med i, hvordan det går med OB, og betegner sig selv som fan af klubben.
– Jeg følger med, så meget jeg kan, og ser alle de kampe, jeg kan. Jeg er træt af, når kampen ikke er på de streamingtjenester, jeg har. Af og til er jeg klar til at se kamp, og så bliver den ikke vist. Det er lidt ærgerligt.
– Jeg ser så mange kampe, jeg kan, og det er jo spændende. Nu hvor jeg stadig kender mange hernede, kan jeg jo følge lidt med via dem. Sådan går fodbold jo også, og der går jo nok ikke mange år, før jeg ikke har spillet sammen med nogen af dem, der er her. Sådan går fodbold jo, der er en naturlig udskiftning. Sådan er livet, men i fodbold går det jo ekstra hurtigt.
– Jeg følger med i spænding, og som jeg har sagt så mange gange før, så er jeg jo også fan. Jeg har fået lov til at tage hjem i en uge med den skade, jeg render rundt med, og jeg har sat en dag af til at være hernede i klubben, for jeg føler mig jo også hjemme her.
Jens Jakob Thomasen er rigtig OB’er, og man kunne derfor godt forestille sig, at han ville vende hjem til Ådalen igen på et tidspunkt, men lige nu er det ikke noget, der fylder så meget for ham.
– Når du først er ude, i hvert fald for mig, så er man åben for mange ting, så man må bare se, hvad der sker, og nu er jeg i Nimes, og jeg har gjort alt, hvad jeg kan for dem, og så må man se, hvordan tingene udvikler sig. Der kan ske så meget.
– Ting sker bare. Jeg vil ikke være afvisende, det kommer jeg aldrig til at være, men det bliver også spændende at se, hvilken retning OB går i nu. Jeg forestiller mig, uden at vide det, at der nok kommer til at ske en del til sommer, og det bliver spændende at se, hvor man går hen.
– Så må vi jo se, om vejene kan krydses en dag, men jeg tror ikke, det er noget, OB pønser på, og et er heller ikke noget, jeg pønser på lige nu. Jeg tror ikke, de vil afvise det, uden at vide det, i kan jo prøve at spørge dem, men jeg vil i hvert fald heller ikke afvise det. Vi må jo bare se, hvad der sker.