Thrandarson: Heldige med at få point

OB spillede på udebane mod Randers søndag eftermiddag, hvor de skulle forsøge at rette lidt op på den dårlige sæsonstart, de havde fået med nederlaget til FC Nordsjælland i den første kamp.

Det så ud til at gå godt for OB,  der kunne  gå til pause med en føring på 2-0, der var grundlagt efter scoringer af Bashkim Kadrii og Charly Hornemann. Sidstnævnte var i startopstillingen for første gang.

Stillingen holdt et godt stykke ind i anden halvleg, men med et kvarter tilbage fik Randers reduceret, og få minutter senere fik de også udlignet.

De to mål ødelagde OB helt, og fynboerne stoppede helt med at spille fodbold. Aron Thrandarson mener da heller ikke, det var en god følelse det sidste kvarter.

– Den var ikke god. Vi har jo ikke styr på kampen, og vi fik ikke presset dem. De kommer bare, og presser os. Hver indlæg der kommer ind i feltet skaber noget kaos, og de får to mål. Det var svært for os at presse dem, og når vi fik erobret bolden, var det svært at få omstillinger, for der var ikke så mange foran.

– Vi var allerede færdige som hold det sidste kvarter, og det er ikke den rigtige tilgang, for så bliver du smadret, når du forsvarer. Så kommer der bare indlæg, indlæg, indlæg hele tiden. Så kan der godt komme mål ud af det. Det var bare irriterende.

Randers brændte efterfølgende flere store chancer, så OB skulle være glade for, at det ikke endte med at gå helt galt, og de skulle tage hjem uden point.

– Da de udligner til 2-2, ser det ud til, at vi mister nogle kræfter, fordi vi er så skuffede over at have kastet kampen væk. Det giver Randers mere energi, og derfor skaber de den ekstra chance, som de får i slutningen.

– Vi føler selv, at vi skulle have scoret til 3-0, og så havde det været slut. Så får de 2-3 kæmpe chancer i slutningen, så vi er heldige at få point, men vi er også skuffede over, at vi ikke får tre. Når vi er foran med 2-0, så skal der være lukket.

– HC gjorde det godt, men man ved bare mod Randers, så kommer der tryk på, der kommer indlæg og skud udenfor feltet. Vi var klar på det i 60-70 minutter, men da det første mål kommer, bliver vi ’shaky’, og vi stopper med at spille, og Randers får mere energi. Det var derfor, vi mistede kræfter.

One Reply to “Thrandarson: Heldige med at få point”

  1. casinosite

    I have been looking for articles on these topics for a long time. casinosite I don’t know how grateful you are for posting on this topic. Thank you for the numerous articles on this site, I will subscribe to those links in my bookmarks and visit them often. Have a nice day

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *