Drachmann er klar til 90 minutter

OB’s anfører, Janus Drachmann, var plaget af en skade i opstarten, der gjorde, at han ikke kunne træne fuldt med sammen med holdkammeraterne.

I de to første Superligakampe i 2020 har han dog godt nok været med fra start, men i dem begge er han også blevet pillet ud kort inde i anden halvleg.

På søndag spiller OB på hjemmebane mod Silkeborg, og her skulle der være bedre muligheder for, at Drachmann er klar til at spille en hel kamp. Det meddeler han i hvert fald selv.

– Jeg synes, det ser fint ud. Det går fremad. Jeg har trænet kontinuerligt i tre ugers tid og fået lidt minutter. Så forhåbentligt er jeg klar til 90 minutter nu.

I de første to kampe har det sådan set ikke handlet om, at der har været en skade eller smerter, der har gjort, at anføreren ikke kunne spille mere, end han gjorde. Det har handlet om dosering.

– Jeg har jo ikke spillet så meget, så det er måske også dumt at overgøre det og så ryge ind i noget tilbagefald og komme til at sidde ude i længere tid. Det har været lidt mere en dosering i forhold til ikke at få et tilbagefald.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *