Ikke den store oplevelse i Dalum

Lige siden det stod klart, at vi skulle spille mod Dalum i pokalturneringen, havde vi set frem til, endelig at skulle spille et lokalopgør.

Vi skulle selvfølgelig have fat i nogle billetter til kampen, og jeg synes måske nok lige, at 90 kr. var lige i overkanten. Det er jo mere, end vi giver for at komme til en kamp på Odense Stadion.

Dalum og omegn er ikke lige der, vi er mest kendt, så vi var selvfølgelig i temmelig god tid til kampen. Portene blev åbnet kl. 16.30, og vi var der i hvert fald en halv time før.

Vi kunne derfor stå og følge med i truppens ankomst til Dalum Stadion, og mens Kent Nielsen og John Bredahl var i højt humør, så lignede nogle af spillerne nogen, der gerne ville have undgået at skulle spille den kamp.

Da portene blev åbnet, var det ikke noget stort problem at komme ind og få en plads, for der var ikke ret mange på det tidspunkt. Så snart vi var kommet ind, mødte vi en dreng, der gjorde os opmærksom på, at det var delt op, så dem der holder med OB, og dem der holder med Dalum, skal stå på hver sin side af banen.

Vi kom selvfølgelig derover, hvor OB’erne skulle stå, men vi blev hurtigt enige om, at vi ville have en pølse, for der var jo stadig god tid til kampstart, men da vi kom over til vognen, kunne vi så få at vide, at det var ikke muligt, for de var ikke klar. De havde heller ikke lige fået nogen pengekasse endnu, så de kunne ikke tage imod penge. Sådan nogle ting skal der altså være styr på, når folk bliver lukket ind.

Efterfølgende begyndte der at blive fyldt op med børn i røde trøjer på den langside, hvor OB’erne skulle stå, så vi tænkte, at den opdeling af tilhængerne nok ikke var noget, de gik så højt op i. Vi fik derfor fat i en ‘Security’ og spurgte ind til det, fordi vi mente, det kunne være meget interessant at komme tæt på vores bænk, så vi kunne høre, hvordan snakken gik under sådan en kamp, og han sagde, at det ikke var noget problem, at vi gik derover.

Det varede så kun lige et halvt minut, indtil vi stødte på en anden ‘Security’, der sagde, at vi under ingen omstændigheder kunne komme over på den anden side af banen.

Det virkede lidt amatøragtigt, og kontrollørerne havde tydeligvis ikke fået de samme ting at vide. Vi stod lidt med en følelse af, at kampen var for stor til, at de kunne håndtere den.

Samtidig strømmede der flere og flere børn og også nogle voksne til i røde trøjer, der skulle stå på samme side som os OB’ere, og da kampen gik i gang, var der vel overhovedet ikke en rød trøje på den modsatte side. Nogle vil måske sige, at det ikke gør noget, fordi det mest var børn, og at vi nok skulle kunne se fodbold sammen allesammen. Det kunne vi da også, og der var da heller ikke noget ballade over det, men jeg synes personligt, det var et forfejlet forsøg på at skille os ad. Så kunne man lige så godt have placeret OB’erne på den modsatte side.

Selve kampen er ikke noget at skrive hjem om, og det vigtigste må absolut være, at vi er videre i pokalturneringen.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *