Interview med Laursen: Del 4 – Karrierestop

Tilbage i 2010 stoppede Ulrik Laursen sin aktive karriere. Han havde godt nok stadig et år tilbage af sin kontrakt med FCK, men han kunne mærke med sig selv, at det var nu, han skulle indstille karrieren.

– Generelt havde jeg den opfattelse, at jeg syntes, det var sjovt at tage tøjet på og gå ud og sparke til bolden, og det gør jeg stadigvæk. Der var dog et eller andet ved det her med at vinde et mesterskab, og ikke rigtig kunne fejre det. Så skal man starte tre uger efter og snakke om, hvordan man vil vinde det igen. Det tror jeg, var ved at komme lidt til mig. Jeg gad sgu ikke mere. Da vi vandt mesterskab nummer to, var der ingen glæde. Jeg syntes, det var fedt, vi havde gjort det, vi skulle, men man kunne også se, det havde tæret på familien, at jeg havde pendlet frem og tilbage.

– Ikke sådan at min daværende kone og mig råbte af hinanden, slet ikke. Men jeg tænkte, at det skrantede lidt derhjemme, og når det ikke var det med at stå med pokalen, der fyldte hos mig, så kunne jeg lige så godt stoppe og spille Old Boys.

– Jeg tænkte jeg ville stoppe og bruge noget tid med familien for at se, om vi kunne få det op at køre igen. Det lykkedes så ikke, for vi blev skilt, dog godt nok senere hen. Det var en familie beslutning. Jeg orkede ikke det mediecirkus mere, og jeg begyndte også at blive mere sur på pressen, og starte nogle kampe med dem, hvor jeg ikke kunne vinde, for de kan bare skrive, at jeg har en grim næse, og jeg kan jo ikke bare ringe ind og sige, at de skal skrive sådan og sådan om ham og ham.

– Det var heldigvis også blevet sådan, at vi havde et trekløver, der skiftedes til at spille hele tiden, og det var også det, der gjorde FCK stærke. Zanka var begyndt at blive en stærk figur, men de ville egentlig gerne have haft, jeg blev et år mere for at være sikre, men jeg valgte at sige, at jeg stoppede, og så skrev jeg under på, at jeg ikke ville skrive kontrakt med en anden divisionsklub i et år, for at vise klubben, at jeg ikke bare stopper for at skrive med OB om et halvt år.

– Vi skiltes som rigtig gode venner, og vi syntes begge to, vi havde fået det ud af det, som vi gerne ville have. Jeg har stadig et rigtig godt forhold til dem derovre, men jeg ser dem ikke. Jeg ser ikke det store fodbold. Det er mit tidligere liv, og nu laver jeg noget andet.

Laursen havde en imponerende karriere, hvor han kan se tilbage på en masse oplevelser og interessante kampe. Han er da også selv meget tilfreds med det, han har opnået.

– Jeg er glad for, at jeg kunne leve af at spille fodbold. Jeg er glad for, i min naive rus, at jeg spillede drengefodbold hernede, så blev jeg junior, så fik jeg min lærlingekontrakt, så kom man på deltid, og så kom man på fuldtid. Man har bare gjort, hvad man fandt naturligt.

– Selvfølgelig har man også ofret noget, men jeg er bare beæret over, at man kunne leve af det, og at man bagefter har haft tid og råd til at tage en videregående uddannelse. Jeg har altid sagt, at hvis fodboldkarrieren kunne betale for, at man kunne starte noget nyt, uden man havde lån op til begge ører, så har det jo betalt sig.

– Jeg har intet tilovers for dem, der pylrer, og ikke ved, hvad de skal lave bagefter. De kunne bare have smidt nogle penge til side. Jeg ved godt, jeg har været i Skotland, og tjente lidt mere end gennemsnittet, men jeg har altså ikke været på samme niveau som nogle af de andre, der har trillet rundt i udlandet i 15 år. Jeg har tjent mere, end jeg synes, et menneske skal gøre på fodbold, men man siger selvfølgelig heller ikke nej til det.

– Jeg synes stadig, der er alt for mange penge i det. Jeg er glad for, jeg har været i en sportsgren, hvor jeg ikke skulle kæmpe for at komme med til OL, stå op kl. 5 om morgenen for at svømme 100 km., og så tage på arbejde bagefter, og faktisk også have tid til sin familie, ligesom du også selv skal finde sponsorer for at tage på træningslejr.

– Fodbold er en pisse forkælet sportsgren, hvor du får dine penge, selvom du er på vej ud på røv og albuer, men det har været en fantastisk oplevelse. Det har været fantastisk at møde så mange mennesker, og jeg har startet et nyt liv uden at være i finansiel ruin.

– Jeg har nogle sjove minder fra omklædningsrummet, og nogle medaljer der er blevet vundet, som har betydet meget, men som man alligevel ikke tænker så meget over. Det var mere oplevelsen.

Efter karrierens afslutning vendte Laursen tilbage til OB for at spille Old Boys. Det hold de havde, flyttede dog væk fra Ådalen, og blev i stedet til AC Odense. Det betyder dog ikke, at forholdet til OB er dårligt i dag.

– Da jeg spillede i FCK, var jeg jo stadig til amatørgeneralforsamling hernede, og jeg var jo stadigvæk medlem af amatørerne. Jeg var også med til traditionsfesten, og jeg er stadig med til traditionsfesten, når det lige passer rent familiemæssigt.

– Jeg har et fint forhold til OB, i hvert fald kernen i OB. Den professionelle afdeling var bare den, jeg var ansat i. Nu har vi lige set Jos (Thomas Johansson, Materialeforvalter), og jeg har dyb respekt for ham, og de andre folk, der render rundt i kulisserne.

– Jens Bendix rendte rundt hernede dengang, og han stod, og vaskede tøj til kl. 4 om morgenen, og sov hernede, så træningstøjet kunne være klar til os. Han fik ikke en medalje, og der tænker man, ’Hvad fanden sker der?’. Sådan noget er også vigtigt at sørge for.

– Min ældste søn er flyttet her til OB, og det er jeg da glad for. Ikke nødvendigvis fordi han skal blive til noget, men der er da nogle gode værdier, og jeg kunne godt tænke mig at de værdier, der var dengang, hvor man havde en meget stærk drengetræner, juniortræner og ynglingetræner, hvor der virkelig var en rød tråd igennem, at man kunne opnå det igen, for så kan man også se talenter høvle ind på førsteholdet igen.

– Jeg har et rigtig fint forhold til OB. Det der skete med Old Boys-holdet, var jo også fordi, pressen ikke havde en skid at skrive om, fordi der ikke var nogen turnering på det tidspunkt. Selvfølgelig ringer man til de gamle OB’ere, som jo er fra en helt anden æra, hvor man havde den indstilling, at når man stoppede i OB, så blev man Old Boys-spiller, så kom man med i OB’s Venner, og så skaffede man penge. Jeg har også sagt til min eks-svigerfar, som er Ole Hjort, der virkelig er OB’er, at der er forskel på OB nu, hvor de professionelle ikke bliver i OB, og man bliver ikke i OB’s Venner, hvis det overhovedet eksisterer mere, og man skaffer ikke penge til klubben, for det er der altså sponsorer, der gør.

– Vi er måske mere indelukkede tidligere professionelle fodboldspillere, der bare gerne vil have lov til at spille på vores lukkede hold, og spille fodbold uden der kan komme en, der hedder Lars ude fra Brylle og være med på vores hold, fordi der bliver altså også snakket om nogle ting i omklædningsrummet, der kan være en god historie ude i det private, og det har man jo heller ikke lyst til.

– Faktisk af respekt for OB dannede vi jo en ny klub. Så vi ikke rendte rundt i en OKS-trøje. Jeg ved godt, vi er ovre på OKS nu, men vi betaler også for at være der. Vi dannede vores egen klub af respekt for OB, men jeg kan sagtens se, at vi lige pludselig er i OB igen. For mig ville det ikke gøre noget at trække en OB-trøje på igen. Jeg synes jo, det var fint at komme hjem og spille i den stribede trøje igen, da jeg stoppede i FCK, og lige pludselig være en af de hurtigste. Det har jeg aldrig prøvet før. Det skranter så lidt igen nu, hvis man skal spille Old Boys, for de må jo fandme være 30 år nu.

– Der er ikke nogle dårlige følelser. Igen skete der bare noget på det tidspunkt, hvor jeg tænkte, ’Det gider jeg sgu ikke’. Hvis de skulle foretage en beslutning, som jeg som menneske mener, er totalt forkert, så er jeg meget drastisk, så stopper jeg bare.

– Jeg vil hjertens gerne komme tilbage, hvis vi holder et bestyrelsesmøde, og OB gerne vil have os tilbage, hvilket de har ytret sig hvert år, at de gerne vil. Det er jo kun Old Boys og Veteraner, så det er ikke så slemt.

Kunne man forestille sig, at du på et tidspunkt vender tilbage til OB i en eller anden rolle?

– Nu har jeg prøvet at træne lidt ovre i OKS, men jeg vil egentlig bare gerne have weekenderne fri, og gøre hvad jeg har lyst til. Køre mine børn til fodbold og badminton, stå og kigge, og bare køre dem hjem igen.

– Der har da været en lille smule snak i kulissen, nu når jeg er fysioterapeut. Da Jens og Martin Uhd stoppede, blev der snakket om, at det kunne være en mulighed, men det vil kræve alt for meget tid. Jeg er også sikker på, at jeg måske ikke vil fylde for meget, men det vil også være hårdt for en spiller, der måske bare har brug for at ligge og blive nusset lidt, og så få at vide, at han skal lukke røven og komme i gang. Jeg vil fylde for meget, tror jeg.

– Generelt vil jeg bare gerne have weekenderne. Det gibber slet ikke i mig for at sidde ude på bænken til en Superligakamp, det gør det ikke. Da jeg stoppede, var jeg lige på Stadion én gang, og det var ikke fordi, det var en dårlig kamp, men jeg kørte i pausen, fordi jeg frøs. Derfor er jeg kun derude en gang imellem, hvis der lige er nogen, der inviterer.

– Jeg håber, OB får rigtig gang i motoren, og det igen kan blive et hold, man frygter lidt. Det er jo ikke det samme fysiske præg, som måske huserede lidt, da jeg var ung. Jeg var ude og se dem mod FC Nordsjælland, og det var da en underholdende kamp, men det er ikke sådan, at jeg tænker, jeg skal afsted i næste uge igen.

– Jeg er heller ikke en fjernsynskigger. Jeg er så ringe til at se fjernsyn. Hvis jeg var fan, og der ikke var scoret to mål indenfor de første to minutter, så er jeg kørt. Jeg kunne også godt stå efter en kamp og tænke, at det var godt, jeg spillede inde på banen, og skulle slås med ham angriberen, for det var da sjovere end at skulle stå og kigge.

– Jeg bliver ikke mere end tilskuer for min søn, der spiller hernede, og så må vi se, hvad det bliver til for ham. Han er på mesterrækkeholdet i U15, så der er et stykke vej op til Superligaholdet, men for ham skal det bare handle om, at det er sjovt at spille fodbold, og hvis det bringer ham nogle steder hen, så er det fint, og hvis det ikke gør, så skal han vide, at fodbold kan være lige så sjovt i Fynsserien eller i Serie 2. Det er bare nogle andre rammer, men med samme omklædningsrum og respekt. Det skal bare være sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *