Interview med Ulrik Laursen: Del 3 – Skiftet til FCK

Dette er del 3 af vores store interview med Ulrik Laursen, og her fortæller han om hans skifte til ligarivalerne fra FCK.


I del 2 af vores interview med Ulrik Laursen fortalte han, at han aldrig rigtig kom ind på livet af Lars Olsen, efter han blev træner for holdet. Det var dog ikke derfor, han skiftede til FCK, et halvt år efter Lars Olsen kom.

– Nej, det var det ikke. Det var ene og alene noget, der skete mellem OB’s ledelse og mig, der gjorde, at det blev til noget. Det var en fornemmelse fra mig at sige, at med det der er foregået i kulissen, og med det krudt jeg render rundt, og bruger, og det kan godt være, det lyder lidt selvhøjtideligt, men jeg var også ude i fjernsynet og sige, at hvis man bor på Fyn, så holder man med OB.

– Jeg syntes jo, at os spillere skulle ud til det her Øens Hold hver måned, i stedet for to gange om året. Det giver bare så meget, og vi laver jo ikke en skid. Vi træner nogle gange om ugen, og så skal vi sidde og pille næse. For at vi tager ud, og giver 60 børn en oplevelse, samtidig med vi brander OB. Jeg stillede også krav til folk, og sagde til dem, ’Når i er ude, så er de mobiler kraftedeme i jeres lomme, og så viser i noget gejst, og svarer på deres spørgsmål’. Så kunne de sgu kigge på deres mobil bagefter.

– Jeg rendte selv rundt, og trænede med børn, og prøvede at brande klubben. Jeg var OB’er, og så kom der lige til at foregå noget i kulissen. Jeg kom hjem, og jeg lå nok lønmæssigt sådan i midterniveauet, for jeg syntes jo, jeg havde tjent nogle penge, så jeg ville ikke dræne kassen. Så må jeg ærligt sige, at der foregik noget i kulissen, hvor jeg sagde, ’Fair nok, jeg er anfører, og jeg er landsholdsspiller, så skal jeg også være den bedst betalte’. Det der foregik ville jeg simpelthen ikke finde mig i som person, og at de også løj om det, var bare endnu værre.

– Så kom Rosenborg ind i billedet, og det var jeg ikke interesseret i, og det var min daværende kone heller ikke. Der var også en anden udenlandsk klub, som var interesseret. Så tænkte jeg, at jeg kunne få kniven på struben lidt igen, og jeg havde heller ikke en kone, der var tilfreds med, at jeg tog valget om at skifte til FCK.

– Det var en beslutning, jeg tog. Jeg kunne simpelthen ikke være her og yde mit bedste for nogen, efter de uenigheder vi havde, for de så det jo selvfølgelig på en helt anden måde. Jeg er heller ikke kommet ud med historien, men der foregik bare noget, hvor jeg simpelthen bare ikke gad at være her, og så kunne det være ligegyldigt.

Som du selv siger, så var du jo OB’er. Hvordan var det så, at skulle spille for en anden dansk klub?

– Det var mærkeligt. Det var virkelig underligt. Mig og Hans Henrik, Chris Sørensen og Anders Møller gik jo, og hyggesnakkede på hjørnespark. Jeg er også realist, og nu spillede vi herude mod OB, og tabte 3-2 i en, som tilskuer, sindssygt god kamp. Første kamp ender 0-0, og anden gang vi er på Odense Stadion, taber vi 3-2, hvor Demba-Nyrén scorer til 3-2. Jeg sidder bagefter som realist og fodboldspiller, og tænker, at det må have været en fed kamp.

– Selvfølgelig ville jeg gerne have vundet, ingen tvivl om det. Men når det nu skulle være, var det da bedst, at vi tabte til OB i stedet for til AaB. Det var en fed kamp, og der var masser af stemning på Odense Stadion. Jeg var glad for, at det gik sådan for OB, og jeg sagde da også til folk bagefter, at det kunne godt være, vi vandt bronze, og kom i gruppespil, og vandt pokalen, men de fik en del penge, og i de efterfølgende tre år sluttede de bedre, end jeg nogensinde havde gjort med OB, så det var måske meget godt alligevel.

– Men det var da dybt underligt som OB’er at være i en anden klub. Man kan bare sige, at FCK kan virke lidt højrøvede, men det er virkelig en fed klub, og det er nogle utroligt dedikerede flinke mennesker, og de er bare på et højere niveau. De har virkelig fået ind i deres DNA, at du skal vinde, og hvis du ikke gør det, så bliver du tøsesur. Det er selvfølgelig sjovt at se FCK tøsesure, og jeg synes også, det var sjovt at se det der spil, når man kommer ud fra en kamp, og der står en OB’er eller AaB’er, og siger, ’I er bare dårlige’. Det er vi nok ikke, men lige den dag var vi nok. Det er bare et spil, og det er noget, man er en del af.

– Jeg er glad for, at jeg kom over, og ligesom fik kniven på struben igen, og man kommer over, og prøver det der, jeg havde prøvet at bygge på her i OB, at man skal gå ud for at vinde. Det gjorde man hver gang. Det var fedt at prøve igen, og det var fedt at få en masse europæiske kampe.

– Der er dog ingen tvivl om, at jeg hellere ville have vundet mesterskabet med OB. Mit første mesterskab derovre var mit første herhjemme, og det var selvfølgelig en kæmpe oplevelse. Jeg var stolt, men der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg ikke sidder her, og tænker over de ting, jeg har vundet. Det kan jeg jo ikke bruge til noget. Jeg kan ikke gå op til en af mine patienter og sige, ’Jeg er sikker på, du får det bedre i din skulder, hvis du lige kigger på den her medalje’, eller hvis jeg fortæller en historie. Det er nogle fede minder, og jeg er glad for at have vundet, men jeg kunne rigtig godt have tænkt mig at have vundet et mesterskab her.

Kan man sige, at ovre i FCK blev fodbolden bare et arbejde for dig, hvor det her havde været både et arbejde og en passion?

– I og med jeg var rimelig højt oppe i hierarkiet derovre, og at det var en dansk klub, så har du stadig de her værdier. Det blev ikke, som det var i Celtic. Det er en stor klub, men det var slet ikke på samme måde. Jeg boede stadig i Odense, og pendlede derover, så jeg havde ikke frygteligt meget med dem at gøre i fritiden.

– Det tog dem også lige lidt tid at vænne sig til mig, men spillerne vidste jo godt, hvad det handlede om. Vi sidder jo engang imellem, og griner lidt af fansenes holdninger, og pressens holdninger. For os er det et arbejde, men det føltes ikke som et arbejde derovre. De troede, jeg kom derover for pengenes skyld, det er der ingen tvivl om. Det troede Ståle også. Det tog lige et halvt års tid at overbevise dem om, at det var altså for at vinde og rykke klubben et skridt mere, hvis det var muligt.

– Det var et fedt sted at slutte karrieren af. Gode forhold og en masse gode kampe. Jeg har ikke haft behov for at slutte karrieren i OB og gå rundt og klappe, fordi man har været her. Det vil mere være de sejre og nedture, man sammen har haft, og alle de oplevelser man har givet hinanden. Jeg er ikke så meget til det der med, at man skal stå alene, og så skal folk klappe af en. Det tror jeg, de færreste har det godt med.

I forbindelse med Laursens skifte til FCK blev der lavet pengesedler med et billede af ham, og der blev lavet et stort banner, hvor der stod Judas på hans trøje, men det var ikke noget, der generede ham.

Der blev dog også begået hærværk mod hans hus og bil, og det var over grænsen, selvom han ikke følte sig truet af noget af det.

– Det er selvfølgelig ikke okay. På intet tidspunkt har jeg følt mig truet, og på intet tidspunkt, har jeg haft behov for at køre brystkassen op, og ligesom køre et forsvarsværn rundt om mig selv.

– Det var lidt spøjst, for jeg havde skrevet under, og mine forældre skulle komme til morgenmad, og så kommer min mor ind, og giver mig en kæmpe krammer, og siger, ’De er også bare nogle idioter’, hvor jeg så tænker, men fanden det er, der er nogle idioter. Selvfølgelig tænkte jeg, der ville komme nogle reaktioner, men jeg var mere sur over den her ting, der var sket i klubben, så jeg tænkte ikke så meget over, hvad fansene ville gøre.

– Så sagde min mor, at der var skrevet ude på muren og på min bil, og så gik jeg ud, og kiggede. Da jeg så det, tænkte jeg, at det nok bare var tre drenge, der havde fået nogle øl lørdag aften. Jeg tænker ikke, det er en hel OB-fraktion, der har siddet og udtænkt det her.

– Min far er maler, og han gik så ud, og klaskede lidt over. Der kom et kamerahold, og dem bad jeg om at fise ad helvedes til, og så gik jeg ud, og vaskede bilen sammen med min søn, og vi grinte lidt af, at de på den ene side havde skrevet ’Judas’, men havde glemt ’Svin’, og det fik de så klemt ind på en eller anden måde. Så vi grinte lidt af, at de havde lavet kladden på den ene side, og så den rigtige på den anden side.

– FCK var på træningslejr, så jeg skulle først komme derover bagefter, så jeg havde et par løbeture her i Odense, hvor der selvfølgelig blev råbt lidt, men jeg følte mig på ingen måde truet. Det med at folk skriver, ’Du er ikke velkommen i Odense’, så ved jeg godt, at der selvfølgelig er følelser med i det her, og jeg ved godt, jeg havde sagt, jeg var OB’er, og altid ville blive i OB, men nogle gange sker der bare nogle ting, og jeg tænkte, at det her ville jeg simpelthen ikke være en del af, og så tog jeg en beslutning.

– Jeg følte mig ikke truet på noget tidspunkt, og der var jo nogle bannere i den første kamp, hvor jeg var tilbage. Jeg var ikke i tvivl om, hvornår bolden var på vej hen mod mig, for der kunne man høre, at folk begyndte at buhe, og det skal de da selvfølgelig også. Hr. og Fru Jensen sad og buhede, fordi det gør man jo. Vi er inde og kæmpe på banen, og jeg havde en sort trøje med en løve på, og så buher man selvfølgelig.

– Efter kampen var der sikkerhedsfolk, der skulle køre mig hjem, og jeg sagde, ’Hør nu lige her, der sker ingenting’. Flemming Østergaard ville have, at jeg kom sikkert hjem, men det ville jeg simpelthen ikke. Jeg cyklede jo hjem, min cykel stod bare ovre ved Føtex. Så jeg gik derover, og jeg mødte da også nogle OB-fans, som jeg snakkede lidt med. Der var jo ingenting, og jeg er også sikker på, at hvis jeg havde mødt de mest hardcore med en promille på 4 og sne i næsen, så havde de måske ikke været så kloge at snakke med, men jeg tror ikke, der var nogen, der ville have gjort noget.

– Folk kender ikke historien, og det er følelser det her. Jeg havde jo egentlig forrådt OB, og det vil jeg da give dem ret i, når man flytter til en modstander. Der skete bare nogle ting i mit liv, der gjorde, at jeg tog det valg.

– Jeg kan huske, der var et banner, hvor jeg mener, Østergaard står med trofæet, og jeg lå på knæ med foldede arme, og der stod Judas på ryggen. Jeg havde ikke set det, da vi kom ind, og Hjalte Bo Nørregaard, prikker til mig, og siger, ’Hvad fanden Laur, du er sgu da deroppe, mand’, og så siger jeg bare, ’Ja, det er jeg sgu da også’, og så siger Grønkjær, ’Det har de da gjort meget flot’. Så stod vi og grinte lidt af det. Det er en del af det, og pressen spurgte selvfølgelig mig, og OB sagde, de ikke havde givet tilladelse til det, men altså herregud, det er en del af gamet. Så har de siddet og malet en torsdag aften, og lad dem da endelig gøre det.


Det var del 3 af vores interview med Ulrik Laursen. I morgen kommer sidste del, som handler om hans karrierestop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *