Martin Hansen jubler over sejren i fantastisk atmosfære

Det vi har ventet på det meste af sommeren, skete endelig mandag aften. I Superligaens sjette runde vandt OB sæsonens første kamp.

Det skete hjemme på Odense Stadion, hvor Horsens var på besøg, og de blev sendt hjem med et nederlag på 1-0 efter det mål, Bashkim Kadrii scorede med fem minutter tilbage af kampen.

Det var dog ikke sprudlende spil, der sikrede sejren, men OB’s målmand, Martin Hansen, er alligevel godt tilfreds med flere ting i løbet af kampen.

– Jeg synes, vi starter godt de første 15-20 minutter, hvor vi kommer godt igennem til nogle halve muligheder. Efter det synes jeg, vi trækker os lidt i presset, og lader dem komme til nogle chancer. Det bliver lidt hektisk. Den sidste halve time er vi ikke rigtig i kontrol, og vi skal være glade for, at vi går til pause med 0-0.

– Det bliver lidt bedre i anden halvleg, og så kommer Bashkim ind, og smasker den ind, så vi vinder 1-0. Det er bare forløsning.

Hvad synes du om vores præstation i forhold til de foregående kampe?

– Jeg synes, vi kommer frem. Der er mere ide i vores spil i dag, føler jeg. Man kan se, hvad vi gerne vil. Vi vil ramme mellemrummene, hvor der er masser af plads til at spille. Breum og Jebali kommer i nogle situationer, hvor de kan vende på dem. Vi har snakket om hele ugen, at der vil komme den plads, og så skal vi lige have de sidste pasninger med foran kassen, så vi kan gøre det lidt mere farligt.

– Men alt i alt så spiller vi til nul, og vi vinder, og det er godkendt.

Du havde selv et par vigtige redninger. Hvad tænker du om din egen præstation?

– Jeg er super tilfreds med, at jeg kan bidrage i dag, så vi kan få en sejr. Det er også vigtigt at komme ordentligt i gang for mig, men når Bashkim kommer ind, og scorer med fem minutter tilbage, så bliver præstationen bedre. Det er ham, der sikrer de tre point, jeg kan på ingen måde gøre det alene. Det var en god holdindsats i dag, synes jeg.

Hvordan oplever du hele den her atmosfære, kampen bliver spillet i?

– Jeg synes virkelig, der var en god atmosfære i dag. Det startede allerede i går med, at der var fans på stadion for at bakke os op. Jeg tror, jeg taler på vegne af hele byen, at det var en eller anden form for lettelse, at vi vandt den her fodboldkamp.

– Men vi skal også huske, at det kun er én fodboldkamp, vi snakker om, og det er bestemt ikke nok i forhold til at nå derhen, hvor vi gerne vil hen. Men lad os håbe, at det her er vendepunktet, og nu kigger vi fremad. Nu nyder vi kampen her i dag og i morgen, og så har vi fokus på Silkeborg, som bliver en svær opgave.

Hvordan har stemningen været inde i omklædningsrummet nu her efter kampen?

– Jeg smækkede en god playliste på, så der var rigtig god stemning. Det er klart, at man kunne mærke på folk, at de har savnet den her følelse af at kunne synge sejrssangen. Nu skal vi forhåbentlig ramme en bølge, hvor vi kan få nogle point på kontoen. Det er det, det handler om.

– Man kan mærke på alle omkring klubben, at det her er noget, vi har hungret efter i rigtig lang tid. Det gælder også for fansene. Det er fedt at give dem en sejr, det har de sgu fortjent.

2 Replies to “Martin Hansen jubler over sejren i fantastisk atmosfære”

  1. totosite

    When I read an article on this topic, totosite the first thought was profound and difficult, and I wondered if others could understand.. My site has a discussion board for articles and photos similar to this topic. Could you please visit me when you have time to discuss this topic?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *