Thrandarson forventer krig mod Horsens

OB har fået en rigtig dårlig start på den nye sæson i Superligaen, og når de på mandag aften spiller mod Horsens hjemme på Odense Stadion, jagter de stadig sæsonens første sejr.

Senest blev det til et nederlag på 2-0 på Brøndby Stadion, og det ser også lidt ud til, at man ikke helt har fundet den rigtige måde at spille på endnu.

Når spillerne løber på banen til kampen mod Horsens mandag aften, er den islandske midtbanespiller, Aron Thrandarson, dog ikke i tvivl om, hvordan den kamp bliver.

– Det bliver en krig. Sådan er hver kamp nu for os, for vi er i en svær periode. Vi skal bare have nogle point.

Handler det mere om det nu, end at spiller er, som det skal være?

– 100%. Det eneste der er fokus på nu, det er at få point. Selvfølgelig skal vi gøre det på vores måde, men vi skal bare gøre det, der er brug for, så vi kan vinde. Hvis det er med mere fight, så er vi klar på det.

– Vi ved, hvad Horsens kommer med. De kommer med en masse dueller, og hvis vi ikke er klar på det, er det fuldstændigt ligegyldigt, hvordan vi spiller. Vi skal være klar på det. Hvis vi er ovenpå i en periode af kampen, så kan vi spille vores spil.

Synes du, vi har manglet noget fight i de andre kampe?

– Det er svært at sige. Det er måske nemt nok at sidde og sige nu, fordi vi ikke har fået så mange point, men jeg synes også bare, de fejl vi laver i kampene, kommer på vigtige tidspunkter, og det gør det svært for os. Når man så ikke vinder i lang tid, bliver det endnu sværere. Så må man gøre endnu mere for at få de point, vi mangler.

OB har spillet fem kampe indtil videre i Superligaen i denne sæson, og de har kun et enkelt point efter fire nederlag og en uafgjort. Det er en svær periode for holdet, og der er kun én vej ud af det.

– Det er selvfølgelig en lorte start. Det er nemt at finde undskyldninger, eller pege fingre af nogen nu, men nu skal vi arbejde sammen som et hold. Det er den eneste vej ud af en svær periode.

3 Replies to “Thrandarson forventer krig mod Horsens”

  1. baccaratcommunity

    As I am looking at your writing, baccaratcommunity I regret being unable to do outdoor activities due to Corona 19, and I miss my old daily life. If you also miss the daily life of those days, would you please visit my site once? My site is a site where I post about photos and daily life when I was free.

Comments are closed.