Mørke udsigter for Anders K. Jacobsen

Allerede inden dagens træning stod det klart, at Anders K. Jacobsen ville blive vraget til fredagens kamp mod Randers. Jakob Michelsen hev ham nemlig til side for at fortælle ham, at han skulle møde ind til træning sammen med de andre, der heller ikke er med i truppen.

Truppens nyeste mand, Issam Jebali, er klar til at indgå i truppen, og han ser bestemt også ud til, at han kan gøre sig gældende i opgøret mod Randers. Det betyder, at AK trækker det korteste strå, og umiddelbart ser det ud til, at det bliver svært for ham at spille sig ind i varmen igen.

Der er stadig nogle uger tilbage af transfervinduet, men der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at AK er på vej væk fra OB, selvom han lige nu ikke har udsigt til meget spilletid.

Til dagens træning måtte Mande Sayouba udgå, og det betyder, at det er Hans Christian Bernat, der er reserve for Oliver Christensen i morgen.

Jacob Barrett måtte udgå i den seneste kamp ovre i Esbjerg, men han deltog i dagens træning, og har også meldt sig klar til kampen i morgen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *