Paulsen: Vi skal op og presse Silkeborg
Efter kun et enkelt point i de første fem kampe, kunne OB endelig sætte tre point på kontoen i Superligaen, da de i den seneste runde spillede på hjemmebane mod Horsens.
Her blev det til en sejr på 1-0, og det var en sejr, der betød meget for spillerne, fortæller den rutinerede forsvarsspiller, Bjørn Paulsen, der i hvert fald er glad for de tre point.
– Det var lang tid siden, så det var rigtig rart. Nu skal vi bare køre videre. Vi så alle sammen, hvor hård en fodboldkamp er, når man skal vinde. Det skal vi vide, og det skal vi være villige til at ofre.
Det var første gang, siden han kom til OB tidligere på sommeren, at det blev til en sejr, og han kendte da heller ikke helt den sejrssang, der blev sunget i omklædningsrummet.
– Jeg skulle lige lære den, det var første gang, jeg hørte den. Der var lidt ekstra tekst på, men det var fedt. Jeg håber, vi skal synge den snart igen.
På søndag skal OB igen på jagt efter en sejr i Superligaen, når de tager på besøg hos Silkeborg, og Paulsen regner med, at det bliver en rigtig svær opgave.
– Det bliver rigtig svært. De er virkelig gode på deres kunstgræs. De spiller hurtigt, og de har lige spillet i Europa også. De røg desværre ud af Europa League, så de har nok også lidt hævn. Jeg tænker, det bliver en voldsom kamp for os.
– Vi skal arbejde på, hvordan vi kan slå dem, og hvordan vi kan straffe dem, men vi ved jo, at de er vanvittigt gode på bolden, så det bliver en krig igen, ligesom mod Horsens. Vi skal løbe mange flere meter.
– Hvis vi lader dem spille, spiller de jo virkelig godt. Vi skal op og presse dem og smaske dem. Vi skal køre nogle omstillinger og erobre bolden højere oppe på banen.
Hvad skal vi være særligt gode til for at få noget med hjem derovre fra?
– Når vi har bolden, skal vi være ufatteligt gode til at spille den og positionere os rigtigt. Vi har været meget dårlige på omstillinger imod os, og de har også nogle små hurtige nogen, og så har de Helenius inde i boksen. Vi skal passe på, når vi selv har bolden. Når de har bolden, skal vi stå rigtigt kompakt og arbejde sammen.
– Vi skal stå meget mere kompakt, og så skal vi se, om vi kan få stoppet nogle flere indlæg. De slår rigtig mange indlæg.
Bjørn Paulsen blev hentet til OB kort før sæsonens første kamp mod FC Nordsjælland, og der har været lidt tilvænning for ham. Han vil da også gerne gøre det endnu bedre.
– Det er svært at sige noget personligt, når vi kun har fået fire point. Med holdet har vi meget at arbejde på og lære hinanden at kende. Jeg kommer fra lidt anderledes fodbold i Sverige og Tyskland, så der er jo lidt tilvænning. Jeg synes, jeg har gjort det okay. Selvfølgelig kan man altid gøre det bedre, og det er jeg også indstillet på at gøre.
First of all, thank you for your post. baccaratsite Your posts are neatly organized with the information I want, so there are plenty of resources to reference. I bookmark this site and will find your posts frequently in the future. Thanks again ^^