Troels Bech: Har holdt med OB så længe jeg kan huske

Troels Bech har været ansat som træner i OB af tre omgange, og højdepunktet er uden tvivl, da vi vandt pokalturneringen i 2002. Han er nu sportsdirektør i Brøndby, men det betyder ikke, at han ikke længere følger med i, hvad der foregår i OB.

Vi inviterede ham i dag ned i Ådalen til en snak, hvor vi kommer rundt om hans ansættelser i klubber, konstellationen med ham og Klavs Rasmussen, gammel kærlighed, fyringerne, og om han kan vende tilbage til OB på et tidspunkt.


Tilbage i 2000 bliver du ansat som træner i OB, efter du var træner for Ikast. Hvorfor valgte du at sige ja til det?

– Jeg er fynbo. Jeg er vokset op med, at OB er den vigtigste klub i Danmark. Det var et skridt op. Ikast og OB lå i 1. division sammen, men OB rykkede dog op, og de har også lidt højere til overliggeren end de fleste andre danske klubber, så jeg var glad for at sige ja til OB.

– Jeg er jo fra Svendborg, og med undtagelse af de stakler, der stadig holder med B1909, så har de fleste fynboer jo nok holdt med OB.

I 2002 vinder du så pokalturneringen med OB. Hvordan var det at være med til det?

– Det var lidt pudsigt i 2002, for der havde OB og jeg allerede aftalt, at jeg kunne skifte til FC Midtjylland om sommeren ,og det var jo med kort tid tilbage af sæsonen, at vi vandt pokalturneringen. Vi var i øvrigt rigtig fint med, vi lå til medaljer, men det sammenpressede program gjorde, at vi sluttede dårligt af. Jeg mener, vi tabte de sidste to, hvor vi ellers lå til at kunne vinde en medalje. Selvfølgelig var det vigtigt for os allesammen at vinde titler med OB, og nu har vi heldigvis vundet en pokaltitel senere hen, men når det er svært at følge med de største, i kampen om mesterskabet, så er det vigtigt også at kunne vinde en pokal i ny og næ, det er jo det, vi spiller om.

Hvor meget betød det for dig personligt at vinde pokalturneringen?

– Det var jo en kæmpe oplevelse, og jeg har jo lagt mærke til, at man kan være med på mange gode hold, men dem man husker, det er dem, man vinder med, og jeg kan sagtens huske hele det setup med folkene i staben, og de spillere der var i truppen. Det er bl.a. fordi, at når det lykkedes endelig at komme over målstregen som vinder, så kigger man på det, man har lavet sammen, og det var vigtigt for mig også.

– Det er også den eneste titel, jeg har vundet, for jeg tror ikke, det i den her sammenhæng tæller så meget at have vundet Danmarksmesterskabet med Hjortshøj Egås kvinder.

Når man har vundet en titel med OB, kan man nærmest blive borgmester i Odense, så hvordan kan det være, at du valgte at stoppe efter den sæson?

– Som sagt, var det aftalt, at jeg skulle til FC Midtjylland, allerede før vi vandt pokaltitlen. Midtjylland ville planlægge tidligt, og OB fik faktisk lidt penge for, at jeg kunne skifte til Midtjylland. Historien går på, at jeg skulle være blevet fyret tre gange i OB, men det passer ikke, for den første gang endte det faktisk med, at OB fik lidt penge, ikke store summer, for, at jeg tog til Midtjylland om sommeren.

– Min kontrakt udløb først om vinteren, men i og med at Midtjylland havde brug for en træner om sommeren, så endte de med, at de købte mig fri. Jeg havde diskuteret lidt med Lars Høgh, der var sportsdirektør dengang, om min kontrakt skulle forlænges eller ej, og det var af gode grunde uvist på det tidspunkt, fordi vi havde haft et vanskeligt efterår i 2001. Midtjylland pressede på for at få mig, så allerede omkring vinter blev vi enige om, at jeg kunne stoppe efter sæsonen, og Midtjylland kunne betale OB lidt for at få mig.

Med pokaltitlen beviste du, at det er muligt at vinde titler med de faciliteter, der er til rådighed i Ådalen. Hvad er dit syn på den debat, der kører om klubbens faciliteter?

– Den har været der, så længe jeg kan huske, og længe før jeg kom her for 18 år siden. Jeg kan godt forstå diskussionen. Det er charmerende, og det er fyns bedste beliggenhed på mange måder. For nogle af os har det også historik. Det er ikke det samme som inde i Munke Mose. Der hvor jeg er i Brøndby, der har vi 28 baner, og vi har 5 kunststofbaner, og vi er lige ved at anlægge en opvarmet hybridgræsbane til vinterbrug, som kommer til at være Danmarks største radiator. Når man sammenligner med det, så har OB simpelthen for dårlige kår. I forhold til faciliteterne er OB ikke bedre end et eneste Superligahold.

– Jeg kommer her stadigvæk næsten dagligt, fordi det er et af de eneste steder i Odense, man gider at gå hen. En tur ned omkring åen, og mine børn spiller stadig her i klubben, og det er bare en helt særlig fornemmelse at gå ud på bane 1 en forårsdag, det er fantastisk.

I januar 2004 bliver du igen træner i OB. Hvorfor vælger du at komme tilbage til Ådalen?

– For det første, stadigvæk af samme grund. Som fynbo er der ikke mange steder, der er større at komme til at arbejde end her i OB. Jeg var lige blevet fyret i Midtjylland, og der var lidt revanche i at sige, at det godt kunne være, de fyrede mig, men dem der kendte mig allerede, de mente, det var godt nok, til jeg kunne begynde igen, og så kunne de tage den. Bare det at få lov til at komme til OB igen, det var fantastisk.

– Jeg lavede verdens dårligste træneraftale, fordi jeg ville det så gerne. Det gav rigtig god mening i forhold til min familie, så det var fantastisk timing, og jeg var så ivrig efter det, at jeg sagde ja til hvad som helst.

Dig og Klavs Rasmussen fungerede som ligestillede trænere, hvordan var det? Og var der ikke en af jer, der reelt bestemte mest?

– Tanken var at lave en konstruktion, som man ikke rigtig havde set før. Måske lidt i Sverige, hvor de havde en landstrænerduo. Man ville forsøge at lave en trænerbesætning, hvor det først og fremmest var forstand og indsigt, der styrede det, og ikke personlig interesse.

– Klavs er måske den dygtigste træner, jeg har arbejdet sammen med, og så var konstruktionen bare vanskelig, og der er vel en grund til, at man ikke har set den siden. Det er især vanskeligt i fodbold, hvor lederskab betyder meget, både for de spillere der konstant lever i en blanding af skuffelse og succes, hvor nogle bliver fyret om fredagen, og ikke er med i truppen, der konstaterer jeg bare, at sådan vil vi ikke gøre igen. Med kæmpe respekt for Klavs, som er dygtig, og for de folk i klubben, der prøvede at tænke nyt, og sagde, vi skulle prøve det.

– Som jeg sagde før, var jeg SÅ glad for at komme til OB igen, og jeg var nok klar til både at klippe en hæl og hugge en tå.

Udefra set virkede det som om, at der til tider var en del uenigheder mellem jer. Er det ikke lidt skidt, hvis man er ligestillede?

– Man kan starte med at sige, at hvis der ikke var nogle uenigheder, så var der ingen grund til at prøve med to. Hvis vi hele tiden var enige, kunne vi da for fanden nøjes med den ene af os. Det var jo meningen, at vi skulle være uenige, og så blive enige bagefter. Det var konfliktfyldt, og vi havde mange diskussioner. Inden vi kom ud på banen, der havde vi, fra vi mødte ind om morgenen kl. 7.30, til træningen skulle starte, haft mange diskussioner, og der er nok ikke tvivl om, at spillerne kunne mærke det nogle gange. Der var mange gode idéer bag det, og jeg skal anerkende Klavs, han er virkelig dygtig.

– Aftalen blev jo også forlænget, så jeg sagde jo faktisk ja til den her konstellation to gange. Spillertruppen reagerede ikke godt på det, og i sidste ende er det lederskabets ansvar. Den uklarhed der var mellem Klavs og mig fik også noget ekko i den spillertrup. Der var nogle imellem, som var vanskelige, vil jeg vove at påstå.

– Pressen havde også utroligt svært ved at forstå, hvad fanden det her gik ud på, og hvem de måtte snakke med. Det kræver så mange forklaringer. Det var ikke min ide, men jeg sagde ja til den to gange. Det kunne have været en god ide, men der var godt nok mange, der ikke forstod den.

I sommeren 2005 bliver i fyret efter en 6. plads i Superligaen. Hvordan oplevede du fyringen? Kunne du have fået mere ud af det, hvis du var cheftræner alene?

– Der var brug for, at den uro der var i spillertruppen, blev håndteret med noget mere power. Det kunne Klavs sikkert også have gjort, hvis han var alene, og jeg føler mig også overbevist om, at jeg kunne have gjort det, hvis jeg var alene. Nu blev det til en forstyrrelse for spillerne, at vi var to, og jeg tror, at den utilfredshed og forvirrelse, der kom, byggede meget på det.

I 2012 bliver du OB-træner for 3. gang. Havde du nogle betænkeligheder ved at sige ja igen?

– Gammel kærlighed ruster jo ikke. Selvfølgelig bad jeg de folk, der skulle ansætte mig om at overveje, om de var helt sikre på, at de ville stå på mål for det, fordi der var nogen, der sagde noget med at gå tilbage til en fuser. Omvendt kan man jo sige, at der var så mange gengangere i OB, at de vidste eddermame, hvad de fik, og for mig er det jo en kæmpe cadeu at blive ansat af de samme mennesker flere gange. Vi kan allesammen komme til at få et job, fordi nogen tror, man kan et eller andet, men nu blev jeg i Midtjylland ansat for 2. gang, kan man sige, i og med jeg var i Ikast, da klubberne blev slået sammen, og i OB blev jeg ansat både 2. og 3. gang, og for mig er det en æresbevisning at få lov til det.

I din sidste periode i OB ville du spille boldbessidende fodbold, og sagde ofte, at vi skulle træne os bedre. Men havde du reelt muligheden for at hente de spillere ind, som du selv ønskede?

– Det blev en tid, som indvarslede den periode, som vel først er ved at slutte nu, nemlig at man skulle spare og skære ned. Vi kunne jo ikke bare hente alle spillere fra hylde 1, som man havde kunne tidligere i OB. Derfor var der gode spillere, som vi ikke fik, men jeg har jo været med til at vælge dem, som vi fik, og der var vi nogle gange nødt til at tage nogle chancer, for at få mere værdi end de penge vi havde at give ud. Man kan jo så diskutere, hvor godt det gik, men man kan også konstatere, at OB i en del år, især i sølvsænonerne, tilbød fynboerne fodbold på et niveau, som de ikke havde råd til, og som fynboerne ikke havde råd til. Det var ene og alene båret af Niels Thorborgs penge, og når man forsøger at give noget fodbold, man ikke har råd til, så kommer der en regning.

– Jeg tror også, at vi kom så tæt på solen, så at sige, med Champions League- playoff, og lige ved med en halvleg tilbage, og det er som om, at det blev målestokken for alting, og nu er det blevet sådan, at der ikke rigtig er nogle sejre, der er gode nok, og har ikke været det siden. Samtidig har man konstateret, at vi måtte skære ned i udgiftsniveauet, og det har været en vanskelig proces at styre igennem.

– I det sidste år med sølvmedaljer tror jeg, man var helt oppe og matche FCK’s lønbudget, markant højere end de næste, og da det logiske resultat var, at man ikke havde råd til det, så er det svært nu for OB, som det er for en række andre klubber, at kæmpe om mesterskabet, da det er meget afgjort af pengene.

Selvom resultaterne svigtede i din sidste periode i klubben, meldte ledelsen ofte ud, at du havde deres opbakning. Følte du også selv det?

– Ja. Jeg, og dem der sad i staben sammen med mig, vi fik alt den tid og tålmodighed, der skulle til. Vi fik 2,5 år. I det første halve år gik det lynhurtigt fremad, og ved vintertid lå vi nummer fire med en kamp mindre, og kunne faktisk spille os op på 3. pladsen i Aalborg. På den måde fik vi en god start, og så fik vi problemer derfra. Der var markante nedskæringer i den periode, og det er jo ikke sluttet for alvor før for omkring et år siden.

I efteråret 2014 blev du fyret for 2. gang i OB. Hvordan oplevede du det?

– Nu er jeg efterhånden blevet en voksen fodboldmand, så jeg ved jo, at det er en del af det. Det var en helt logisk ting, når man tænker på, at vi i 2,5 år ikke havde fremgang. Sådan må det nu en gang være. Det interesserer ikke nogen, at vi havde været i stand til at spare x antal mio. kroner, for det var bare opgaven. Når man er i en klub, der har store ambitioner, og samtidig skal bremse op i en grad, hvor man kommer til at slingre lidt, forsøgte vi alligevel at styre midt i opbremsningen, men på et tidspunkt har man prøvet længe nok.

– Det var en skuffelse, det var det da, men jeg kædede det ikke sammen med, at jeg skulle være dårlig, eller samarbejdet skulle være dårligt, for det var det ikke. Jeg konstaterer bare, det er svært at ramme målet, når man bremser op samtidig.

Efter din fyring kom det frem, at du reelt var blevet fyret inden din sidste kamp mod FC Nordsjælland. Hvordan oplevede du det forløb?

– Det har jeg ingen problemer med, overhovedet. De havde været nødt til at forberede det, de ville have til at ske, og det ser jeg på ingen måde som et problem. Jeg havde fået den tålmodighed udvist, som der skulle til, og at de så måtte planlægge, Jesper og Thorborg, eller hvem det var, det synes jeg, er helt naturligt. Jeg følte mig på ingen måde ramt af det. Jeg har tillid til de professionelle mennesker, og man er nødt til at gøre det, der skal til.

– Jeg ville være mere ked af det, hvis man bare tog en pludselig beslutning. Jeg trak jo selv Jesper til side, efter vi havde tabt til Brønshøj i pokalen, for jeg var klar over, at han havde gjort meget for at beskytte mig og staben undervejs. Jeg sagde til ham, at nu var det vigtigt, han passede mest på klubben. Det var ikke et ønske om at blive fyret, men jeg ville have ham til at huske, at hans job ikke kun var at passe på mig, så jeg var helt med på, at det var sådan et forløb, der kan føre til en fyring.

Man plejer at sige, at 3. gang er lykkens gang, men det var det ikke for dig i OB. Er det helt udelukket, at der kommer en 4. gang?

– Haha.. Det virker godt nok som ren fantasi, må man sige, men fodbold er så uforudsigeligt, og jeg holder ved, at jeg er fynbo, og jeg har holdt med OB, så lang tid jeg kan huske. Hvis jeg kunne vælge, ville OB blive nummer to hver eneste sæson, efter Brøndby, lige nu.

– Hvis tilbuddet kom, ville jeg starte med at være sikker på, at de havde ringet rigtigt, og de ved, hvad de gør, og så ville jeg selvfølgelig overveje det en gang til. Men det er ikke et sandsynligt scenarie, jeg går, og overvejer. Uanset hvem der ville spørge mig, er jeg nødt til at overveje, om det er den rigtige timing, det har jeg ikke gjort de andre gange. Der har jeg bare sagt ja, fordi OB kaldte.

Blandt mange OB-fans er holdningen, at du er en sympatisk og vellidt mand, som man havde ønsket succes i klubben. Er det også den holdning du møder, når du snakker med nogen om din tid i klubben?

– Jeg må sige, at jeg møder næsten kun venlige mennesker. Jeg husker da også en periode, hvor der var nogen, der gjorde sig meget umage med at gøre opmærksom på, hvor stor en idiot jeg er, men jeg synes, jeg kun har mødt venligheder de sidste 10-15 år. Jeg bor jo i byen, så der er masser af muligheder for at hilse på folk.

– Jeg ville også godt have vundet flere kampe og titler. Jeg har ikke helt dataene på plads, men i øvrigt tror jeg, jeg har været involveret i 6-7 sæsoner i OB, og kun i en af dem blev vi placeret dårligere end året før, og det er da bitte små skridt. Det betyder noget for mig.

Der er en historie, der ofte kommer frem om, at de fynske fans skulle være mere kritiske end andre. Er der noget om det?

– Det tror jeg ikke. Var det 4. december 1994, hvor vi slog Real Madrid? (Det var den 6. red.). Det var en fantastisk sejr, som har ramt os lige i nakken siden. Nu er ingen sejre gode nok længere. Champions League var også lige ved og næsten. Der var vi også tæt på solen, og brændte os lidt. Lidt ubehøvlet sagt, jeg er selv fynbo, så jeg rammer også mig selv, så er der på Fyn et lille smule mindreværd i forhold til Københavneri, har jeg lagt mærke til. Det er som om, at man fra start af siger, ‘Aaaaarh’. Jeg kunne godt tænke mig, at man var lidt mere optimistiske, og troede på det. Der er så mange gode ting her. Ungdomsarbejder blomstrer op igen, og samarbejdet med de fynske klubber. Der er ikke nogen klub, der er så velforankret i deres lokalmiljø, som OB er, i Danmark. Der er så mange ting, der kunne spille.


Inden vores snak med Troels Bech havde vi på forhånd lavet en ‘kontrakt’, som vi gerne ville have ham til at skrive under på. Han var ikke meget for det, men efter en lille ændring i den, satte han alligevel sin underskrift.

 

 

Du vil måske også kunne lide...