Barrett: Mit mål var bedst

Mandag aften var en kold fornøjelse på Odense Stadion. Kampen mellem OB og Horsens var ikke nogen velspillet affære, men Jacob Barret mener alligevel, at der er noget, vi kan tage med videre.

– Vi kommer rigtig fint ud, og vi scorer et rigtig fint mål. Derefter bliver det en meget lige kamp, vi stopper lidt med at spille god fodbold, som vi har gjort hidtil, så det blev mere en krigerkamp, hvis man kan sige det sådan. Jeg synes, det er værd at tage med, at i de andre kampe hvor vi har spillet rigtig fint fodbold, der er vi ikke kommet afsted med de point, vi skulle, og i går spiller vi en mindre flot fodboldkamp, men kommer alligevel afsted med at score fire mål, og det har også noget kvalitet i sig.

Selvom det var lidt uskønt at se på, endte OB alligevel med at vinde 4-0 over Horsens, og Barrett er da heller ikke i tvivl om, hvad det var, der lykkedes for os.

– Vi scorede på vores chancer. Vi har brændt alt for mange af vores store muligheder, men i går var vi der på fire styks. Vi var rigtig gode på vores omstillingsspil, og det er noget, vi skal tage med, fordi det er noget af det, vi har haft lidt problemer med. Vi har faktisk været rigtig gode på bolden, men vi har så brændt en masse af de gode muligheder, vi har haft. I går var det så lige omvendt, vi var mindre gode på bolden, men vi sparker dem i kassen, og det er det, fodbold handler om.

Sæsonstarten har ikke været god for OB, og derfor håber den hurtige wingback da også på, at den her sejr kan være med til at sætte gang i vores sæson for alvor.

– Selvfølgelig kan den det. Det giver noget selvtillid, at vores angribere kommer på tavlen, og vi får scoret fire mål mod Horsens, det er der virkelig ikke mange hold, der gør. Det skal vi selvfølgelig tage med til på søndag mod AaB.

Barrett kom selv på tavlen i kampen, og det er efterhånden længe siden, han prøvede det sidst, og derfor var det da også en god ting for ham.

– Det var dejligt. Det er altid dejligt at score mål, især når det ikke er hverdagskost, så det betyder rigtig meget, men det vigtigste var, at vi fik de tre point. Det er det, vi har længtes så meget efter, så det er dejligt at få lidt flere point til tabellen.

Du skaber selv målet, da du erobrer den oppe på midten, og tager turen ned mod målet. Havde du allerede bestemt dig for, at den bare skulle i kassen?

– Ikke lige da jeg erobrer den. Jo tættere jeg kom på mål, blev jeg mere enig med mig selv om, at nu skulle jeg bare klappe på kassen. Havde der været andre situationer, havde jeg måske overvejet noget andet, men vi var foran 3-0, og det eneste jeg tænkte på, var, at nu skulle angrebet afsluttes på en måde, hvor der blev sparket på kassen, så vi ikke risikerede, at de pludselig løb op i den anden ende, for vi ville jo også gerne holde nullet, selvom vi var sikre på at vinde, så ja jeg havde lidt besluttet mig for at sparke på mål. At jeg så rammer den så godt, det er jo så, hvad det er.

Det var fire flotte mål, vi lavede, var dit det bedste?

– Ja, det vil jeg vurdere, haha.

Skal vi til at kalde dig for Bomber Barrett?

– I må kalde mig alt, det tager jeg ikke så tungt. Jeg er glad for at komme på tavlen. Det var fedt, og sådan et rigtig fint mål er ikke noget, man laver hver dag. Det var dejligt.

20 Replies to “Barrett: Mit mål var bedst”

  1. Sdlvh

    Rely allowing the us that end up Trimix Hips are continually not associated in favour of refractory other causes, when combined together, mexican dispensary online desire a highly fickle that is treated representing the example generic viagra online Adverse Cardiac. thesis website Odaawc lvttar

  2. Pingback: keto diet bacon

Comments are closed.