Jagten på bronzen skal sættes ind

I går aftes glemte alle odenseanere, at mandagskampe er noget, fanden har skabt. OB tog til Århus, og vandt 2-1 over AGF, og samtidig blev pladsen i top seks slået fast med en enkelt spillerunde tilbage af grundspillet.

For mig personligt er det længe siden, en sejr har betydet så meget, og jeg kunne simpelthen ikke være i min egen krop, i kampens sidste minutter. Bevares, vi havde sikret en plads i top seks med et enkelt point, men at vi så kan slå AGF og skyde deres drømme om en plads i mesterskabsspillet langt væk, det er altså bare prikken over i’et.

Det er første gang i otte sæsoner, OB ender blandt de seks bedste i Superligaen, så der er ikke noget at sige til, at der er SÅ stor glæde blandt OB’erne. Dagen i dag burde have været udråbt som odenseansk helligdag, så det kunne være blevet fejret med manér.

Det var ikke kun de tre point, der var lyspunktet i sejren over AGF. Vi kunne også glæde os over, at Alexander Ludwig gjorde comeback efter hans lange skadespause, og Janus Drachmann var også klar igen.

Sejren betyder også, at vi er sikre på at slutte grundspillet på tredjepladsen, da vi fører med fire point ned til Brøndby på fjerdepladsen inden den sidste runde.

Derfor skal vi heller ikke være tilfredse nu. Det er først nu, sæsonen for alvor starter, og med en sejr over Randers i sidste kamp, går vi ind til mesterskabsspillet med minimum fire point ned til fjerdepladsen. Randers har godt nok top seks at spille om, men med den mentalitet og selvtillid vi spiller med for tiden, hvorfor skulle vi så ikke kunne slå Randers?

Det har virkelig været nogle magre år, siden vi vandt den sidste sølvmedalje, og var én halvleg fra at spille os i gruppespillet i Champions League, men nu ser det ud til, at denne sæson kan blive en til historiebøgerne.

Da vi stod med to point efter sæsonens første seks kampe, skulle man dog være jubeloptimist for at tro, at vi ville have en mulighed for at komme med i det fine selskab, men Jakob Michelsen har godt nok fået styr på tingene efterfølgende, og det pointsnit man ligger med, hvis de første kampe bliver taget væk, er faktisk meget imponerende.

Hvis man har sin daglige gang i Ådalen, er det også tydeligt at se, at Michelsen har fået banket noget fornyet gejst ind i spillerne. Der er generelt mere humør på, end der var under Kent Nielsen, og Michelsen har også fået en del af de spillere, der også var der under Kent Nielsen, til at blomstre, og blive profiler på holdet.

Generelt er man nødt til at give Michelsen en stor del af æren for, at det går så godt for OB lige nu. En af årsagerne til det er nok, at selvom man starter i en 3-5-2, kan man uden problemer gå over i en 4-4-2. Under Kent Nielsen så det tit ud som om, at der ikke var nogen Plan B.

I SønderjyskE leverede Michelsen en gedigen overraskelse, da han førte dem frem til et sæt meget flotte sølvmedaljer, og selvom vores selvbevidsthed siger, at vi skal spille med deroppe, så vil det også være en overraskelse, hvis han henter bronze til Odense i denne sæson. Det kan endda ende med, at bronzemedaljerne bliver ledsaget af en pokaltitel.

Det er svært lige nu, men man skal også sørge for at holde benene på jorden. Vi kan dog ikke løbe fra, at vi vil stille os selv i en rigtig god position til mesterskabsspillet, hvis vi sørger for at vinde over Randers på søndag.

Du vil måske også kunne lide...