Lars Bjerring: Manden bag målmændene

Lars Bjerring har prøvet lidt af hvert som målmand. Han har været forbi nogle forskellige klubber, og han har spillet et hav af kampe. Karrierens højdepunkt kom dog i sæsonen 2009/2010, hvor han var med HB Køge i Superligaen.

Han var 27 år, da han spillede sin første kamp i Superligaen, og det er en forholdsvis høj alder, men det tænkte han ikke på, han var bare rigtig glad for at prøve det.

– For mit vedkommende var det fantastisk. Jeg har været vidt omkring som målmand, og det har ikke ligget i kortene, at jeg nødvendigvis skulle komme til at spille i Superligaen. Jeg spillede for min ungdomsklub Roskilde i Serie 3, og jeg har spillet i alle rækker fra Serie 3 og op til Superligaen. Når man spiller i Serie 3, tror jeg, de fleste godt kunne tænke sig at spille i Superligaen, men jeg tror ikke, man ser det som et realistisk mål, så da jeg stod i Superligaen, tænkte jeg, at det var drømmemålet, jeg havde opnået der, og jeg tænkte ikke så meget over, om det var sent eller ungt, jeg havde fået debut. Det var bare en fantastisk oplevelse, og jeg er super glad for at have prøvet det. Der er mange, der godt kunne tænke sig at prøve det, som ikke får lov at prøve det, så jeg sætter stor pris på, at jeg var heldig, og dygtig, at være på det rette sted på det rette tidspunkt, siger Bjerring til OBstruktion.

Den ene sæson med HB Køge blev dog også Bjerrings eneste sæson i Superligaen. Faktisk kom han slet ikke til at spille fodbold mere, da han blev erklæret fodboldinvalid allerede som 28-årig.

Han er selvfølgelig ærgerlig over, at han var nødt til at indstille karrieren så tidligt, men han fortæller, at han altid har vendt det til noget positivt.

– Jeg var tvunget til at stoppe som 28-årig, da jeg fik slidgigt i hoften. Jeg slog hoften af led, da jeg var helt ung. Jeg nåede at være med i Superligaen, og det er jeg glad for. Det har givet mig værdifuld erfaring i forhold til mit job nu, og i forhold til at kunne sige, jeg selv har prøvet det. De fleste har en fornemmelse af, at de fleste målmænd topper som 28-30 årige, og på det punkt var det rigtig ærgerligt at skulle stoppe, når jeg lige havde opbygget en masse erfaring, og synes, man havde bevist, at man kunne være med på det niveau. Jeg vil sige, jeg altid har valgt at vende det til noget positivt. Jeg har vist længe, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde med målmænd bagefter, men det er så lidt tilfældigt, om det bliver på højeste niveau. Der er jo kun det antal jobs i Danmark, der nu engang er. Så jeg vender det til noget positivt, at jeg nu er forholdsvis ung målmandstræner, og har masser af gåpåmod, og vil skabe mig en karriere indenfor det.

Efter han havde indstillet karrieren, blev Bjerring målmandstræner i HB Køge, og han mener selv, at det har været en temmelig nem overgang for ham.

– Jeg plejer at sige, at jeg har det næstbedste job. Jeg tror, det bedste job er at være fodboldmålmand, men jeg elsker mit job som målmandstræner. I forhold til overgangen kan man sige, at de fleste målmænd der har spillet selv, går gennem en fase, hvor de til at starte med tænker rigtig meget som en målmand, og træner som en målmand, der bare lige er stoppet. Det går de første 3-4 sæsoner måske med, og så begynder man at tænke mere som en målmandstræner. Man trækker selvfølgelig på sin erfaring som målmand, men man begynder også at opbygge noget erfaring som træner, så man ligesom kan tage begge dele. Der er ingen, der siger, at bare fordi man har været en dygtig målmand, så bliver man også en dygtig målmandstræner. Når man er målmand, drejer det sig om, hvad man selv kan, og hvad man selv kan udrette, og når man er målmandstræner, skal man kigge på, hvad man kan få nogle andre til at udrette, så overgangen har været flydende hen imod, at jeg nu ser mig selv som en målmandstræner, der har noget erfaring, selvom jeg ikke er så gammel. Så jeg har noget erfaring som målmandstræner, og jeg har noget erfaring som spiller, jeg kan trække på, selvom det ikke er 10 sæsoner, jeg har i Superligaen.

Hvis man tager i Ådalen, og ser en træning, så er det tydeligt at se, at Bjerring og målmændene har det godt med hinanden, og det mener han da også, er en af hans styrker.

– Jeg tror, mine styrker er, at jeg er let omgængelig. Jeg har en fornemmelse af, at jeg har en evne til at komme tæt på folk, og er tillidsvækkende hos dem, og det ser jeg som en stor styrke målmandstræner og målmænd imellem, at der er et bånd og noget tillid, og målmanden kan være helt tryg ved den målmandstræner, han har. Han har én træner, som skal sørge for, at han når det, han vil, og så har jeg, efter min egen overbevisning, et godt spark. Jeg har værktøjerne til det, men en ting er at have de teoretiske værktøjer, hvis ikke man kan sparke en bold nogenlunde der, hvor målmanden vil have den, så er det også et problem. Der er noget praktisk i, at kunne sparke boldene, som man vil, men der er også noget teoretisk i at kunne komme til at liste noget ind under huden på målmændene.

– Jeg synes, det er svært at sige, om man har nogle svagheder. Jeg tænker ikke så meget over mine svagheder, men jeg er selvfølgelig bevidst om, hvilke udfordringer jeg har som målmandstræner, og der er ingen tvivl om, at jeg er en coachende målmandstræner, som ikke har behov for at sætte mig verbalt igennem. Jeg tror på respekt, og hvis man opfører sig ordentligt, og har styr på sine ting, så får man den respekt, som man skal. Med den ledelsesstil er der nogle gange en udfordring i at være meget tydelig, når man skal statuere et eksempel, så det er jeg bevidst om, at det kan være udfordringen, når man har den personlighed, som jeg har.

På den ene sæson han fik i Superligaen, nåede Bjerring at spille 33 kampe for HB Køge, men han ser det ikke selv som en svaghed for ham som målmandstræner, at han ikke spillede flere.

– Jeg tror ikke, det er en svaghed. Der er ikke noget, der viser, at fordi man har spillet mange kampe i Superligaen, så er man en bedre målmandstræner, end dem der har spillet få. Der er målmandstrænere i Superligaen, der er meget dygtige, der ikke selv har stået på mål på højeste niveau. Hvis man sammenligner at have spillet 33 kampe, som jeg helt præcis har, eller man har spillet 817 kampe som Lars Høgh, så kan han selvfølgelig trække på meget mere. Om det er en svaghed, det vil jeg ikke sige. For mig drejer det sig om at præstere her og nu inde på banen.

I 2015 blev Bjerring målmandstræner i FC Nordsjælland, og det var han kun i en enkelt sæson, inden han tog videre til OB, og da han fik chancen for det, var han ikke i tvivl om, at det var det, han skulle.

– Jeg er oprindeligt fra Sjælland, og jeg har mødt min kone, som er fra Sønderjylland, og har boet i Odense i mange år. Jeg har ligget og pendlet i 5-6 år, først til HB Køge og så til FC Nordsjælland. Jeg var rigtig glad for at være i FC Nordsjælland. Det var et fedt job, og der var gode muligheder for at udvikle mig. Jeg fik en forespørgsel fra OB, om det kunne være noget for mig, og i og med jeg bor i Odense, og synes, OB er en fed klub, en stor klub, og jeg ser klart OB som et step op som fodboldtræner. Nordsjælland er en fed klub, men jeg ser også et limit for den klub, som jeg ikke ser i OB. Den opbakning der er, og bare det at vi sidder her, og snakker nu, de snakke er der ikke så mange af i FC Nordsjælland. Der er ikke så mange, der interesserer sig for det udefra. Der er nogle rigtig dedikerede mennesker i klubben, men der er ikke så mange udefra, der har en holdning til Nordsjælland, som der er her, og det er fedt. Det er mit indtryk, at alle der arbejder i OB, de bliver tændt af, at der er så meget hype omkring klubben, og det er et fedt sted at være. Jeg tror, alle håber på at være her, når det hele vender, og vi vinder noget næste gang. Det er bl.a. en af grundene til, at jeg er her, og så synes jeg bare, at det er fedt at være her. Jeg er ikke fynbo, og bliver det aldrig, men mine børn er fynboer, og er vokset op her, og jeg synes, det er fedt at være et sted, hvor man bor. Det er fedt at arbejde i en by, hvor man er en del af det, og bliver konfronteret med det, og familie og venner følger jo med i OB.

Inden Bjerring overtog jobbet i OB, var det Lars Høgh, der var målmandstræner. Høgh er nok den største legende i OB, så det kunne måske være lidt svært at komme ind og overtage sådan et job. Det var dog ikke noget, Bjerring tænkte over.

– Det der er vigtigst for mig, det er, at der var rene linjer i forhold til, hvordan tingene var. Lars blev jo tilbudt at være her på fuldtid, og det kunne han ikke se han ville, og med det på plads havde jeg det sådan, at jeg ikke kunne gøre fra eller til i forhold til, hvad Lars gjorde. Lars er en legende, med rette, i den her klub, og har gjort rigtig mange gode ting for klubben, men jeg havde det sådan, at hvis klubben ville have en fuldtids målmandstræner, og Lars ikke kunne honorere det, så skulle der jo en anden en ind. Jeg har ingen intentioner om at sammenligne mig med den anden Lars, det eneste vi har tilfælles, er vores navn. Jeg kommer aldrig til at sammenligne mig med ham, men omvendt har jeg det også sådan, at det ikke skal betyde, jeg ikke kan gøre et godt stykke arbejde i klubben, og yde alt hvad jeg overhovedet kan for klubben, for det kan jeg love jer for, at jeg vil. Jeg kommer formentlig aldrig nogensinde til at blive en legende i den her klub, men jeg kan i hvert fald love, at jeg yder alt hvad jeg kan hver eneste dag, når jeg kommer på arbejde, for at sørge for at vi får gode målmænd, og at vi forhåbentlig vinder noget.

Målmandsteamet i OB’s førsteholdstrup udgøres i dag af Sten Grytebust, Thomas Mikkelsen og Oliver Christensen. Dem arbejder Bjerring med til dagligt, og han ser et rigtig højt niveau hos dem.

– Jeg vurderer, at vi har et rigtig højt niveau. Vi har en norsk målmand, som er inde omkring landsholdet, og det vidner i hvert fald om noget kvalitet. Jeg vurderer ham til at være blandt de bedste i Superligaen. Jeg synes også, det er stærkt, at vi har haft Falkesgaard, der var en dygtig målmand, hvilket han også viste, da han kom ind, og spillede. Han løste den opgave, han skulle, og når man tager til en klub som FC Midtjylland, så har man også noget kvalitet. Vi har også Thomas, der har spillet en del kampe i Superligaen, og jeg synes også, han viste i kampen mod Fremad Amager, at han er godt på vej. Han gør det også godt til træning.

– Da jeg kom til, var et af de mål, jeg havde, at vi skulle blive endnu stærkere, så vi også kunne bruge vores egne målmænd. Vi har Oliver (Christensen), der er tredjemålmand nu, og er et stort talent. Vi har nogle rigtig dygtige ungdomsmålmænd i øjeblikket, som har været inde omkring ungdomslandsholdene. Det er fedt at arbejde med dem. Der er flittige, og arbejder hårdt, de er ydmyge omkring opgaven. Vi har et godt sammenhold, og vi har det godt sammen, men de er heller ikke i tvivl om, hvornår der skal arbejdes. Det er hårdt arbejde, men derfor skal man også have det godt, og hvis man ser vores træninger, kan man se, at jeg ikke er en træner, der står, og råber og skriger altid, men jeg gør det engang imellem for at peppe det op. De arbejder hårdt af sig selv, og de træner også ekstra. Målmændene er tit de første der kommer ud, og de sidste der går ind, og det er fedt for mig at være en del af.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på OBstruktion mener, at Grytebust er den bedste målmand i Superligaen. Bjerring mener, at der er flere gode målmand, men han medgiver, at Grytebust er en af de bedste, og han mener, at han har potentiale til mere end Superligaen.

– Det er svært at sige, om han er ligaens bedste målmand. Jeg synes, der er nogle andre dygtige målmænd. Han er i hvert fald fuldt på niveau med Rønnow og Robin Olsen, der dog ikke har været super god lige nu, men alligevel er en dygtig målmand. Grytebust er klart i top, og hvis man kigger på præstationerne lige nu, kan jeg godt give ret i, at han er den dygtigste lige nu, men vi ved også, at tingene går stærkt. Det vigtigste for mig er, at han præsterer på et højt niveau, og om han er den bedste, finder vi jo nok aldrig ud af. Jeg ved, at Sten har potentiale til mere end den danske Superliga. Vi skal være glade for, at vi har en så dygtig målmand, og det fortjener OB med den historik, klubben har, og vi skal være glade, så længe han er her, for han har potentiale til mere, det synes jeg.

– Bundesligaen vil måske passe ham godt, for han har jo den der aggressive stil, og de to andre som han kæmper med på det norske landshold, er i Bundesligaen. Jeg kunne sagtens se ham spille i Bundesligaen, jeg tror det ville passe fint til ham, den er også lidt fysisk. Det kunne være et godt bud.

Når man snakker om målmænd, falder snakken selvfølgelig automatisk på Lars Høgh. Han spillede 817 kampe for OB, og enhver OB-fan drømmer om, at der en dag dukker en op som ham igen. Så er der en ny Lars Høgh på vej op fra vores egne rækker?

– Det er store ord at tage i munden og sige en ny Lars Høgh, og det ville nok være at lægge unødvendigt pres på nogle af vores unge målmænd. Jeg synes, vi har nogle rigtig dygtige målmænd. Det vigtigste for mig, og klubben, det er at give vore dygtige målmænd de bedste forudsætninger for at præstere, men hvis jeg kunne forudse, om vi fik en ny Lars Høgh, så var jeg formentlig et andet sted, for det kunne de sikkert også godt bruge i Real Madrid, hvis jeg kunne forudse det så tidligt. Jeg synes, vi har rigtig dygtige målmænd, og vi har et godt setup. Vi har Oliver, som lige nu er tredjemålmand i truppen, og gør det fantastisk. HC som træner med i dag, er 1. års U19, og Andreas Søndergaard som er 2. års U17, og lige har været afsted med U17-landsholdet, og de har jo allesammen på skift været til noget prøvetræning. De tre har gjort det rigtig godt. Der er selvfølgelig nogle på vej længere nede, men det er de tre, der har bevist sig, og de har potentialet. Deres opgave er at bevise, at de kan indfri det potentiale, og de skal tage steppet. Der er også nogle tilfældigheder, for kommer man op på et tidspunkt, hvor der er et hul, eller kommer man op, hvor det hele er lukket, så nogle gange er det tilfældigheder, desværre, men hvis man er dygtig nok, skal man nok få chancen.

Når man kommer i Ådalen, får man klart en følelse at, at Bjerring føler sig godt tilpas i klubben, og at han er en vellidt person. Det bliver da også bekræftet af ham selv, og han er klar på at blive i klubben langt ud i fremtiden.

– Jeg har det fantastisk i OB. Jeg er rigtig glad for at være her, det er et dejligt sted, og det er nogle dejlige mennesker. Jeg er glad for at være en del af byens hold og øens hold. Min familie bor her, mine børn vokser op her. Hvis du spørger mig, så går der noget tid, før vi kan se det endelige udfald af det, vi har sat i gang, og det vil jeg selvfølgelig gerne blive og se. Jeg er dog også afklaret med, at i den her verden kan tingene skifte fra den ene dag til den anden. Jeg kan godt have en drøm om at være her de næste 20 år, men det kræver jo, at ledelsen har samme drøm, for ellers er det jo bare sådan, det er.

– Sådan er vilkårene for en fodboldtræner. Forskellen på en fodboldfan og en fodboldtræner er, at en fan skifter aldrig hold, men når man er fodboldtræner, kan man blive tvunget til at skifte hold, det styrer man ikke altid selv, desværre.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *