Michelsen: Vi skal lave et fodboldhold

Kent Nielsen blev fyret i OB lige inden sommerferien, og mens spillerne var på ferie, blev det offentliggjort, at Jakob Michelsen var den nye træner for klubben.

Mandag havde holdet så den første træning i forberedelserne til den kommende sæson, da der var løbetest på Atletikken og efterfølgende træning i Ådalen.

Tirsdag var der igen løbetest, denne gang nede i hallen, og efterfølgende var der igen træning i en times tid på Bane 1.

Mellem de to træningspas havde vi en interessant samtale med den nye træner, hvor vi både blev lidt klogere på ham som person og på hans ambitioner i OB.


Med dine egne ord, hvem er Jakob Michelsen?

– Jeg har det egentlig bedst med, at andre siger, hvem jeg er, men jeg prøver at være ærlig, jeg prøver at komme med noget energi, og så prøver jeg først og fremmest at være mig selv, for det tror jeg på, at man kommer længst med. Jeg tror også på, at skal vi løfte det her, så er det vigtigt, at alle er sig selv, og alle giver noget af sig selv, og bidrager til det her projekt. Der er også så mange følelser i fodbold, at man ikke kan gemme sig og være noget, man ikke er, før eller siden kommer man frem. Jeg tror på, man skal være sig selv, så Jakob Michelsen er Jakob Michelsen.

Hvorfor valgte du at gå trænervejen?

– Jeg har altid vidst, jeg gerne ville have noget med mennesker at gøre og noget med fodbold at gøre. Jeg fandt ud af som 13- 14-årig, at professionel fodboldspiller blev jeg ikke, for det var jeg simpelthen for ringe til, så skulle jeg have noget med fodbold at gøre, skulle det være træner. Jeg fik mit første hold som 14-årig, der blev jeg assistenttræner for et U10-hold. Jeg har altid elsket spillet, elsket fodbolden og at have med mennesker at gøre, det er også derfor, jeg er uddannet skolelærer. For mig handler det om mennesker, det handler om fodbold, og det handler om projekter. Nu har jeg fået alle tre ting i OB. Det er ligesom et kinderæg, så det er ikke så dårligt.

Du bliver omtalt som Mini-Mourinho, hvad synes du selv om det kælenavn? Er der noget om snakken?

– Hvad fanden skal jeg næsten sige til det? Det var noget, der var nogle journalister, der kaldte mig på et tidspunkt. Jeg ved ikke, om det var fordi, jeg var for dårlig til selv at spille fodbold, eller om det er fordi, jeg har nogle okay taktiske evner, det vil jeg lade andre vurdere, men det er jo ikke den ringeste mand at blive sammenlignet med. Jeg tror, det kom, da jeg var i Skive for mange år siden, så man må sige at blive sammenlignet med en af verdens bedste trænere, når man selv render rundt i den danske 1. division, det er et okay sammenligningsgrundlag. Det kunne være værre, så det har jeg det fint med.

Har du nogle trænerforbilleder?

– Jeg prøver at samle inspiration fra rigtig mange, både folk jeg har arbejdet sammen med, og folk jeg har spillet mod. Nogle af de store trænere lader man sig også inspirere af. Jeg har været så heldig engang imellem at komme ud og se noget træning, og jeg har også brugt den her pause, siden jeg stoppede i Hammarby, på at komme ud og se noget træning. Jeg lader mig inspirere hele vejen igennem, men jeg er jo Liverpool-mand, så jeg må hellere sige Jürgen Klopp, hvis i skal have et enkelt navn.

Hvor store ambitioner har du for din egen trænerkarriere?

– Jeg har fundet ud af, at det med karriereplanlægning det kan man godt gøre, og det ser rigtig fint ud på et stykke papir, men det er lidt sværere at få ud i praksis. Man kan godt have en masse mål og drømme, og det har jeg også. De mål og drømme rykker sig også hele tiden, for da jeg startede som 14-årig, var det at blive fuldtidstræner og få lov at leve af at træne fodbold, ville jo være fantastisk. Da jeg så blev det som 26-årige, var det at komme i Superligaen, og da jeg så gjorde det, var det at komme til udlandet, og det gjorde jeg faktisk, inden jeg kom i Superligaen. Målene flytter sig hele tiden, men jeg tror også, man skal huske at nyde, der hvor man er, for hvis man har et mål om, at man skal ende et eller andet sted, og man bruger hele sit liv på at jagte det mål, så tror jeg, man glemmer at nyde der, hvor man er, og arbejde hamrende hårdt der hvor man er, og så tror jeg ikke på, man kan komme til næste skridt.

– Det er ligesom at være fodboldspiller. Hvis man hele tiden tror, man skal noget andet, så udvikler man sig ikke, og så har man ikke fokus der, hvor man er. Så det handler om at nyde, der hvor man er, og så må man gerne drømme og have ambitioner, men min primære ambition er at gøre det godt sammen med spillerne og staben her i OB.

– Leve i nuet, ganske simpelt. Vi skal præstere i nuet og skabe resultater i nuet, samtidig med vi udvikler på fremtiden, og det er jo i bund og grund trænerens vigtigste opgave at give sig fuldt ud, der hvor man er, og så levere nogle resultater, så man kan udvikle fremtiden. Man skal forestille sig, at man er i den her klub resten af sit liv. Det er der ingen træner, der er, men man skal arbejde som om, at man skal være der resten af sit liv, for så tager man de rigtige beslutninger for klubbens skyld, og der er jo ingen, der er over klubben, uanset hvor dygtig en spiller eller træner man er.

Du vandt sølv som træner for SønderjyskE, hvad var det, der gik så godt dernede?

– Der var mange ting, der gik godt. Først og fremmest var der en masse gode mennesker, der fik tingene til at gå op i en højere enhed. Vi havde et rigtig godt træningsmiljø, og til trods for vi skulle skære i budgettet, fik vi sammensat en rigtig spændende trup, og spillerne gjorde det rigtig godt. De gjorde hinanden gode, og to plus to gav ikke bare fire, det gav fem og måske endda seks.

– Vi lykkedes med at få skabt en spillestil, der var fleksibel, og vi kunne lave mål på mange forskellige måder, og vi var svære at spille mod, det var sådan det grundlæggende. I bund og grund gjorde spillerne det fantastisk, og der var mange ting, der gik op i en højere enhed.

Du vælger at tage til Hammarby, hvor der er godt pres på, hvorfor traf du det valg?

– Det passede godt ind i min families liv på det tidspunkt. Vi havde været ude en gang, og vores datter var kun et halvt år, så det passede godt ind i familien der. Så er det jo ikke hver dag, man får muligheden for at komme op og spille for Nordens største hjemmepublikum med mere end 22.000 i snit. Jeg blev præsenteret for et spændende 3-årigt projekt, hvor det handlede om at rydde op og bygge op det første år, og så skulle vi lave et hold, der kunne spille med i top 3 i år to, og vi lykkedes jo egentlig med alle tingene, vi fik ryddet op, og vi fik skabt et rigtig godt hold, men de valgte så at sige, jeg ikke skulle være der. Sådan er fodbold, og det var de i deres gode ret til. Der blev skiftet sportschef efter et halvt år, og så ændrer tingene sig en lille smule.

Nu er du kommet til OB, hvor der også er stort pres og opmærksomhed fra omgivelserne. Er det bevidst, du vælger klubber, hvor der er pres på?

– Pres og opmærksomhed hænger typisk sammen, men det største pres kommer fra os selv, fordi vi rigtig gerne vil præstere. Vi tager det ikke som et pres, vi tager det som et privilegium, at der er meget pres, det betyder, at der er folk, der interesserer sig for os, og vi lever af opmærksomheden. Jeg tror på, at jo mere opmærksomhed, der er, og jo flere folk der kommer på stadion, jo bedre spiller vi også. Vi skal have gjort Nature Energy Park til et fort, og det er klart, at jo mere hype der er, og jo bedre vi klarer os, så begynder det at summe af fodbold på hele Fyn. Så kommer der flere mennesker på stadion, og det bliver sværere for modstanderne at komme her, og det er jo det, det drejer sig om. Vi skal have skabt en begejstring og en glæde, og med alt opmærksomheden følger der et pres med, men det tager jeg som et privilegium.

– Alternativet er, at der ikke er nogen, der gider se os spille, og der ikke er nogen opmærksomhed, og det er meget værre. Fodbold lever af opmærksomhed, medierne og omverdenen, og medierne og omverdenen lever af fodbolden, så det hænger meget godt sammen.

Præsterer du bedst under pres?

– Ja, det tror jeg faktisk, jeg gør. Men igen så er det pres, jeg lægger på mig selv, meget større, og de krav vi stiller til hinanden, er meget større, end det der kommer udefra, så det er egentlig bare sekundært. Det handler jo om, at os i elitefodbold vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe de bedste resultater, og det vil jeg også. Det jeg ånder, og lever for, er at være sammen med mennesker, projekter og fodbold. Fodbold og projekter handler om at komme fremad, og skal man fremad, så skal man vinde nogle fodboldkampe, så det er det, jeg bruger min tid på.

Hvad var dit syn på OB, inden du blev træner for klubben?

– De har altid været sjove at møde, for det plejede altid at være et godt resultat, når vi mødte OB. Spøg til side, så kan man sige, at da jeg voksede op, det var i de glade dage, hvor OB var et tophold i dansk fodbold, men i de senere år er de gledet længere ned i tabellen, og har ikke været i top seks de sidste syv år. Det er noget af den begejstring vi vil have tilbage med det her projekt, men det gør man ikke over natten. Det er ikke sådan, at Jakob kommer, og smider tryllestøv ud over Ådalen, og vupti vupti så kører det hele. Det er en proces med en masse mennesker, der skal have tingene til at gå op i en højere enhed, og de ting vi render, og laver i dagligdagen, det er de ting, vi tror på. Vi kommer ikke til at lave tingene om, om vi vinder eller taber i weekenden, for de ting vi gør her, det er de ting, vi tror på, og det er de ting, vi tror på, på sigt kan give os resultaterne, og vi vil jagte alle de sejre, vi overhovedet kan.

– Mit syn på OB er, at det er en traditionsklub, det er en klub med en fantastisk fodboldhistorie. Man har hele Fyn som sit opland med Øens Hold og med en masse opbakning, så vi skal have begejstringen og glæden tilbage.

Du får Henrik Hansen som assistent i OB, er det en fordel for dig, at det er en, du kender?

– Jeg havde et rigtig godt samarbejde med Henrik Hansen, da vi var i SønderjyskE, så jeg har et rigtig godt forhold til Henrik. Jeg er meget glad for, at Henrik er her i klubben, og det var da bestemt et plus, da jeg blev spurgt, om det kunne være noget for mig. Ham har jeg arbejdet godt sammen med tidligere, og jeg har stor respekt for ham. Han er et rigtig godt menneske, og han kender også OB indefra, så det er selvfølgelig et kæmpe plus. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham og resten af staben.

Du er en relativ ung træner, kan det være et problem for dig at sætte dig i respekt overfor spillerne?

– Det er sjovt, det spørgsmål har jeg fået, siden jeg blev træner første gang for et U15-drengehold. Der var jeg 18, og de var 15. Det har aldrig været et problem. Da jeg fik mit første fuldtidsjob som 26-årig, var der også nogle spillere, der var 3-4 år ældre end mig, og sådan har det været hele vejen igennem. Jeg tror faktisk, det er mit første job, hvor der ikke er en spiller, der er ældre end mig selv, og det er måske tegn på, at jeg er ved at nå op i alderen. Jeg har trods alt trænet, siden jeg var 14 år, så det er da blevet til nogle fodboldkampe alligevel. Jeg har det sådan med respekt, at den kan man have, og den kan man ikke have, og man kan også have den, inden man kommer, det er der typisk mange, der har, men hvis man ikke leverer på træningsbanen, så ryger respekten hurtigt, og det er det, det drejer sig om. Hvis man leverer, så kommer respekten også.

– For mig er alder også sekundært omkring spillerne. Hvis man er god nok, så spiller man, og hvis man ikke er god nok, så spiller man ikke. Sådan har jeg det også lidt med trænere. Jeg har også tidligere sagt omkring det med at spille selv, at selvom man var en god hest, behøver man ikke nødvendigvis være en god jockey.

Du har haft din første træningsdag, hvad er dit første indtryk af truppen?

– Det er nogle gode drenge, nogle glade drenge og nogle gode mennesker, både på holdet og i staben. En masse glade og positive mennesker, nogle dygtige fodboldspillere, så nu skal vi i gang med at lave et fodboldhold. Når jeg siger det, så er der lavet et godt stykke arbejde af Kent og staben, så det er ikke sådan, at vi skal ind og lave en kæmpe revolution, men det er klart, når man ikke er kommet i top 6 i syv år, så er vi nødt til at dreje på nogle knapper.

Din kontrakt med OB gælder for de kommende tre sæsoner. Hvad er dine ambitioner for den tid?

– Vi skal gå frem. Så har vi lov at drømme og håbe og alle mulige ting. Lige nu ser fodbolden sådan ud, at de tre store har nogle helt andre forudsætninger, Brøndby, FCK og FC Midtjylland. Dermed ikke sagt, at man ikke kan drille dem på dagen, men det der med at melde store ting ud, nu bor jeg selv i Århus, og jeg har da før hørt nogle AGF-trænere sige, at de ville blive danske mestre indenfor tre år, og jeg tror endda, de endte med at rykke ned. Vi tager en dag af gangen, og så vil vi rigtig gerne have fremgang. Der kommer med statsgaranti bump på vejen, men hvis man tager det fra halvsæson til halvsæson, så skulle der gerne være fremgang over alle tre år, hvis det står til mig.

Du vil måske også kunne lide...