Thrane: Det vigtigste er at være glad

Flere spillere forlader OB ved kontraktudløb efter denne sæson, og en af dem er midtbanespilleren, Mathias Thrane, der har været i klubben i to år.

Holdet træner også i næste uge, og så er der sommerferie. Thrane kommer altså ikke tilbage til Ådalen efter de tre ugers ferie, og der er ingen tvivl om, at humøret i Ådalen ikke bliver det samme uden midtbanespilleren.

Her på OBstruktion har vi aldrig lagt skjul på, at vi har været rigtig glade for Thranes måde at være på og hans professionelle tilgang til træning, så derfor skulle vi have en sidste snak med ham om hans tid i OB.


Har du været tilfreds med den tid, du har haft i OB?

– Altså, forholdsvis tilfreds. Jeg har været glad for at være en del af OB i to år, og har da også fået spillet nogle kampe, men som fodboldspiller vil man selvfølgelig gerne spille hver uge, og det har jeg jo ikke gjort, så helt tilfreds har jeg ikke været. Især det sidste halve år synes jeg, har været tungt på mange punkter. Overordnet set har det været en fin tid i OB, og jeg har været glad for det.

Thrane har tidligere fortalt, at der var drøftelser mellem ham og OB om en ny kontrakt, men da der ikke var udsigt til mere spilletid, besluttede han sig for, at han skulle finde et andet sted at spille.

– I slutningen af efteråret snakkede vi lidt sammen, om vi skulle forlænge aftalen, og jeg var meget ærlig overfor klubben, og sagde, at det afhang af spilletid. Hvis jeg spillede, ville jeg meget gerne blive, og hvis de hellere ville bruge nogle andre, så ville jeg gerne ud og spille noget fodbold.

– Klubben har satset på nogle andre, og det er jo, hvad det er. Træneren synes, nogle er bedre end andre, og sådan er det. Jeg tror godt, trænerstaben kan mærke på mig, at situationen omkring spilletid påvirker mit humør og min motivation, og derfor tror jeg, det er bedst for OB, og også for mig selv, at jeg finder et andet sted at spille.

Efter ankomsten til OB er Thrane blevet rykket rundt på banen, og han synes selv, at han faktisk har udviklet sig en del som fodboldspiller i klubben.

– For det første har jeg fået ny position. Jeg kom hertil som kantspiller, og nu er jeg central midt. Det synes jeg, ligger mere naturligt til mig, med den spiltype jeg er, og jeg synes, jeg har udviklet mig rigtig meget der faktisk. Jeg synes faktisk, jeg har præsteret ganske glimrende, især efteråret på reserveholdet, der synes jeg, at jeg var stærkt spillende, og jeg synes egentlig også, jeg har fået leveret okay i Superligaen. Jeg har udviklet mig meget som spiller her i OB.

Inden han kom til OB, spillede Thrane i AaB, men han mener, at han har fået noget mere ud af hans ophold i den fynske klub.

– Nu var jeg jo to år i Aalborg også, og man kan måske sige, at her har jeg opbygget mit CV lidt mere. I AaB var jeg nærmest skadet hele det første år, og andet år der var det nogle andre spillere, der blev valgt også. Her i OB har jeg trods alt spillet 25 kampe, måske lidt mere, og det har jo et eller andet sted givet mig noget ballast og lidt rutine. Samtidig vil jeg også sige, det er dejligt at være med til at præge et miljø med ens humør, og så synes jeg, at vinderkulturen her i OB, både til træning og i kamp, har rykket sig meget de sidste to år, og jeg håber, det bliver bedre og bedre fremadrettet for klubben.

Kent Nielsen var også træner for Thrane i AaB, mens flere af holdkammeraterne fra OB også var i AaB, da han var der, og det har da hjulpet ham lidt.

– Det er selvfølgelig rart at kende nogen, når man kommer, og der er ingen tvivl om, at Kent har set noget i mig, som han har tænkt, han godt kunne bruge, mine menneskelige værdier og forhåbentlig også mine fodboldværdier. Samtidig var der også KEP, som er en sprælsk fætter ligesom mig selv, og vi klinger sgu meget godt. Jönsson er en af mine bedste venner, og vi ses rigtig meget i hverdagene, og Jeppe Tverskov kender jeg hjemme fra København. Vi har haft sådan et firkløver, og har haft hinanden, men samtidig kommer man også ind på de andre på holdet, og jeg må sige, jeg har haft det fantastisk godt med mine holdkammerater her.

Man hører tit, at der er nogen, der ser OB som en lille familie, og det er da også den oplevelse, Thrane har haft i Ådalen.

– Ja, det synes jeg. Jeg synes, der er nogle gode traditioner, bl.a. efter en sejr så er der grillpølser i klubben for truppen, tidligere spillere, holdledere og hvem der nu har lyst til at dukke op. Samtidig synes jeg også, der er en dejlig stemning i truppen. Man kommer tæt på hinanden, når man ses hver eneste dag, så det synes jeg helt sikkert.

Selvom spilletiden har været knap, især her i foråret, så har Thrane altid fremstået som 100% professionel og engageret til hver træning, men han erkender dog, at der har været tidspunkter, hvor det har været svært at forblive motiveret.

– Nogle uger har været sværere end andre, vil jeg sige. Jeg tror, det er meget vigtigt som fodboldspiller også at se tingene fra trænerens synspunkt. En ting er, at du har dine egne følelser, men du bliver også nødt til at se det fra både trænerens og dine konkurrenters synspunkter. Jeg er jo ikke den eneste spiller, der har spillet meget lidt her i foråret, Joan har jo også stået i en svær situation, selvom han spillede her til sidst.

– Jeg føler ikke, jeg har været dårligere behandlet end alle andre, men det er klart, der er nogle uger, der er tunge, fordi man føler, man har fortjent at spille, og så er blevet sorteret fra. Træneren tager sine valg, og man behøver heldigvis ikke altid at være enig.

Føler du, at nogle måske har set dig lidt mere som truppens humørspreder i stedet for fodboldspiller?

– Det er et svært spørgsmål at svare på. Det betyder meget for mig som menneske at møde op og have en god energi og skabe noget glæde og nogle smil omkring mig. Når jeg så har kunne mærke her det sidste halve år, at jeg er blevet påvirket af fodboldsituationen, så er det også der, man bliver enig med sig selv om, at man nok skal videre, for jeg tror, det vigtigste i livet for mig, er at være glad og skabe godt humør, som du selv siger, være en humørspreder og en person, de andre godt kan lide at omgås. Der har været uger, hvor det har været svært at motivere sig, fordi man har følt, at det var ligegyldigt, om du lavede tre selvmål eller tre mål, det havde ikke gjort nogen forskel alligevel.

Thrane har stort set været fast anfører på reserveholdet, og det er da noget, der har betydet noget for ham, selvom det ikke er Superliga-holdet.

– Det er jo selvfølgelig et skulderklap fra klubben. Jeg tænker, at en anfører, når jeg kigger på Kenneth Emil, er en spiller, der går forrest, og en spiller der også er der verbalt, og ligesom har kompetencerne til at kunne dirigere et hold. De ting synes jeg også selv, jeg har, og det er også noget, jeg har bygget på over de sidste to år, og samtidig synes jeg også, det er mere naturligt, når du spiller centralt i banen, end hvis du spiller på en kant eller en back. Du har et bedre overblik over, hvordan holdet hænger sammen, og jeg synes da, det er et skulderklap, at trænerstaben mener, jeg kan gå forrest, og også har kompetencerne til at stå godt på banen.

Du fik også ti minutter som anfører på Superliga-holdet. Hvordan var det at bære anførerbindet der?

– Det var en sjov situation. Det var Festersen, der kom med det, og der er jo et hierarki på holdet, som jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, og der er jo ingen tvivl om, at efter Festersen, som er vores vicekaptajn, så er det Grytebust, der skal have det, men der var langt derned, og jeg var bange for, at bolden blev sat i spil, så jeg tænkte sgu bare, ‘Det tager du selv på, og får den oplevelse med dig’. Jeg er da også stolt af at have båret anførerbindet i en Superliga-kamp for OB i ti minutter. Den er da god at skrive på CV’et. Så blev der opfundet anførerkage lige pludselig, så jeg skulle sgu have kage med ugen efter. Så jeg håber da, vi allesammen fik noget godt ud af, at jeg lige tog anførerbindet på.

Midtbanespilleren har endnu ikke fundet ud af, hvor han skal spille i den kommende sæson, og selvom han afventer, så kan nogle klubber også godt se frem til at modtage et opkald fra ham.

– Nu skal jeg jo finde en ny klub, og det er da lidt spændende. Man vil altid gerne have fremtiden på plads hurtigst muligt, men som situationen er lige nu, tror jeg, der er nogle klubber, der går lidt og afventer, om de rykker op og ned, og hvad der skal ske med deres trupper. Lige nu er det lidt en venteposition, men jeg har heldigvis en agent, der arbejder for mig, samtidig med jeg heller ikke er bleg for selv at ringe rundt og høre, om der evt. er nogen, der kan bruge mine kompetencer. Jeg vil gerne spille noget fodbold, og det er selvfølgelig førsteprioriteten. Jeg vil selvfølgelig stadigvæk gerne være fuldtidsprofessionel og fokusere 100% på fodbolden, jeg tror også, det er den måde, man udvikler sig bedst. Det er nok de to kriterier, og hvad det så ender med, om det bliver Superliga, 1. division, syd eller nord, vest eller øst, det må vi se.

Thrane er rigtig gode venner med den svenske kantspiller, Rasmus Jönsson, som også har kontraktudløb, og han har også kørt med svenskeren til træning. Derfor vil vi jo gerne vide, om Jönssons valg af klub har betydning for, hvor Thrane tager hen.

– Det er et godt spørgsmål. Vi har gået og joket lidt med, om vi skulle være en pakkeløsning. Jeg ville elske at have Jønne med, hvor end jeg nu skal hen. Jeg ser mig lidt som Zlatan, hvor han er Maxwell, så det kan godt være, at der hvor jeg nu skal hen, der prøver jeg lige at tage Jønne med. Ej, nu må vi se, hvad der kommer til at ske med Rasmus. Han har måske også nogle lidt andre ønsker, end jeg har. Man kan jo ikke afvise noget, men der er nok større chance for, at vi ikke ender samme sted.

Thrane har været meget stolt af at spille for OB, og han mener ikke, der skal rettes meget til, før klubben kan gå en lys fremtid i møde.

– Det har jo betydet meget. Jeg er stolt af at have båret OB’s trøje og have kæmpet for klubben. Da jeg kom her for to år siden, havde jeg et meget stort ønske om, at vi skulle nå vores målsætning om de her top 6 placeringer, og vi skulle prøve at få OB tilbage på rette spor. Rent resultatmæssigt har vi desværre ikke levet op til de forventninger, der har været fra os selv og omverdenen. Rent klubmæssigt vil jeg sige, at selvom det er de samme omklædningsrum som for 40-50 år siden, og vi først for nyligt har fået et træningscenter-medlemskab, så synes jeg, der er meget potentiale i truppen.

– Hvis man kan skrue et par enkelte procenter op, så tror jeg, det kan blive rigtig, rigtig godt, for der er ikke nogen tvivl om, at holdet er til det, og hvis man lige kan få skruet et par procenter op, få marginalerne over på sin side og lidt mere selvtillid, så er jeg ikke i tvivl om, at OB nok skal komme op og lege måske endda med de helt store i top 4 i Danmark.

Sidste efterår slog vi AGF efter en længere stime af kampe uden sejr. Det står stadig helt klart i vores hukommelse, hvordan Mathias Thrane og Oliver Lund stod nede ved Stiften, og jublede og skrev autografer, længe efter de andre spillere var gået ind. De er begge to sjællændere, og havde ikke nogen længere relation til OB, så hvorfor betød det egentlig så meget at fejre den sejr med fansene?

– En ting er selvfølgelig, at det altid er dejligt at vinde fodboldkampe, men de folk der bruger tid og ressourcer på at skabe en god stemning for klubben og for os, og ligesom prøver at give os en god oplevelse, når vi spiller på stadion, dem skal man også huske at takke. Så vidt jeg husker, var det i den svære efterårssæson, hvor det virkelig gik imod os, og vi fik ikke de resultater, vi skulle. Så tror jeg bare, at i den der AGF-kamp der både håbede og troede vi på, at det måske kunne være vendepunktet, og det går måske, at følelserne kommer endnu mere i spil.

– Der skal ikke så meget til, før man får følelser for en klub. Det med at møde mennesker, der er tæt på klubben, de gamle der sidder hernede i Ådalen, og ser vores træninger, jer to gamle røvere der kommer ud, og ser vores træninger og menneskerne på stadion. Det gør jo, at man får nogle følelser for klubben, at man ligesom mærker, der er nogle gode passionerede mennesker omkring klubben, og derfor er man glad for, når klubben vinder. Hvis jeg havner i en klub, der er konkurrent til OB, så håber jeg da nok ikke, i vinder over os, men jeg håber da fremadrettet, at klubben vil klare sig godt, og der er da måske en lille OB-fan i maven på mig.


Det er ikke kun os på OBstruktion, der kommer til at savne Mathias Thrane i Ådalen efter sommerferien. Det samme gør holdets anfører, Kenneth Emil Petersen.

– Thrane er en god dreng, en glad dreng, og en der har været god til at sætte humør på tingene. Han er jo lidt en ener, både i den måde han går klædt på, og den måde han er på. Vi kommer til at miste en humørbombe, og så kommer vi også til at miste en, der altid giver 100% ude på banen, og som trænger til at komme ud og få nogle spilminutter, for han har et potentiale og et talent, som jeg synes, han skal jagte.

Du vil måske også kunne lide...