Hyllegaard forsøger at bevare det gode humør trods dyster prognose

Den hurtige angriber, Mikkel Hyllegaard, sluttede sidste sæson af uden ret meget spilletid, og derfor skulle han forsøge at udnytte opstarten frem mod denne sæson til at vise sig frem.

Han så godt ud på træningsbanen, men han fik desværre ødelagt opstarten, og også det meste af denne sæson, da han i træningskampen mod Næsby blev ramt af en korsbåndsskade.

Vi har snakket med Hyllegaard i Ådalen, og vi starter med at skrue tiden tilbage til tirsdag den 29. juni, hvor OB spillede i Næsby om aftenen.

– Jeg løber med bolden, og så kommer der en tackling bagfra. Jeg hopper egentlig over tacklingen, så det sker ikke decideret i tacklingen, men jeg laver to step, og så sker det på tredje step. Jeg vrider i knæet på en eller anden mærkelig måde. Jeg har faktisk ikke set det på video endnu, og jeg tror lige, der skal gå lidt tid, men på et eller andet tidspunkt skal jeg se den.

– Jeg havde lidt en ide om, at det ikke skete i tacklingen, det føltes lidt mere som om, det måske var et solouheld. Men der kan jo have været mange forskellige ting. Tacklingen kan jo have gjort, at jeg var i ubalance i kroppen, og det var også i opstarten, så jeg tror også, kroppen har været på ’limit’. Der kan være mange ting, der har gjort det, man kan også bare have været uheldig.

Andreas Alm var lige tiltrådt som ny træner i OB, og derfor kunne Hyllegaard have startet på en frisk. Timingen for hans skade kunne derfor heller ikke have været meget værre.

– Nej, det mener jeg heller ikke. Som du selv siger, så var det i opstarten, og jeg følte, jeg var i fin form, og der var ny træner, hvilket også gør, at når man ikke har spillet så meget den sidste halve sæson, så vil man gerne ud og give lidt ekstra og vise lidt ekstra. Det fik jeg så kun mulighed for i to uger desværre.

Tidligere i denne måned kunne OB fortælle, at Hyllegaard havde gennemgået sin operation, og den gik også som den skulle for den unge angriber.

– Det gik heldigvis, som det skulle ja. Jeg var rimelig nervøs, inden jeg gik ind på operationsstuen, må jeg sige. Jeg har aldrig været igennem sådan noget før, men jeg vidste godt, hvordan det ville foregå, for dem der skulle tage sig af det, de var super søde og flinke omkring at fortælle, hvordan det ville ske. Men man har jo altid sine tanker omkring ’ hvad nu hvis?’. Det havde jeg selvfølgelig også. Men for at svare på dit spørgsmål så gik alt heldigvis, som det skulle.

Hvad er prognoserne så nu? Hvor længe skal du være ude?

– Det er det, der er svært ved den skade her. Det kan variere ret meget. Der går nok ni måneder, før jeg enten kan være med ude på banen igen, eller før jeg kan spille kamp igen. Jeg ved det ikke helt. Det afhænger af, hvor mange problemer man får undervejs, eller om man har et fuldstændigt clean forløb.

– Korsbåndet er først helet fuldstændigt sammen efter syv måneder, og så er det i hvert fald først et par måneder efter det.

Kan du fortælle lidt om, hvad det er for noget genoptræning, du har gang i?

– Ja, lige pt. er det ikke meget, jeg har gang i. Det er stadig kun to og en halv uge siden, jeg blev opereret, så der er stadig noget væske i knæet, som begrænser knæets mobilitet. Men det er noget så simpelt som nogle glideøvelser for at få væsken lidt rundt i benet, og så er det noget balance, for den er også forsvundet fuldstændigt. Der er også nogle få andre øvelser, f.eks. noget løft, hvor vi har sådan nogle elektroder, vi sætter på benet for at stimulere musklen, for den er jo tæt på at være væk.

– Det er egentlig stort set det, der sker lige nu, men jo bedre det går, jo flere øvelser kommer der selvfølgelig på, og jo mere styrke, kommer der. Men lige nu er det på sit laveste.

– Jeg tror evt., at jeg på et tidspunkt får en fysioterapeut, der decideret følger mig, når jeg kan lidt mere. Jeg startede faktisk også i går på at gå i noget, der hedder Alta Gel, det er et løbebånd, hvor man har en pose rundt om, der bliver fyldt op med luft, så belastningen ikke er så stor. Som i kan se, går jeg jo heller ikke helt optimalt. Men det er egentlig bare for at vænne muskler og sener til, at det er sådan, det skal foregå. Men det er også rart at få lidt anderledes træning.

Hyllegaard, og andre skadede spillere, kan stå og kigge ned over Bane 1, hvor holdkammeraterne træner, mens de selv genoptræner, og det er noget, man lige skal vænne sig til.

– Jeg vil sige, at nu har jeg vænnet mig til synet af det. Men lige da det skete, og jeg kom tilbage til klubben, og trænede lidt igen, der kiggede jeg helst den anden vej. Men jeg har vænnet mig lidt til det nu og så alligevel ikke helt. Jeg tror aldrig, man vænner sig til, at man ikke er i stand til at spille fodbold i 9-10 måneder.

– Jeg føler på en eller anden måde, at jeg er tilbage lige om lidt, men man ved også godt, at det ikke er sådan, det er.

Flere spillere i truppen, som Christian Vestergaard, Troels Kløve og Bashkim Kadrii, har tidligere siddet ude med længerevarende skader, og Hyllegaard forsøger også at læne sig lidt op ad dem.

– Rigtig meget. Især dem du nævner der, men også resten af truppen har været super søde til at spørge ind til, hvordan det går, men især de spillere der har været det igennem, de kender jo lidt til de step, jeg skal igennem, og de spørgsmål jeg måtte have, så dem snakker jeg selvfølgelig meget med. De er også rigtig søde til at komme og snakke med mig. Det tror jeg, gør det lidt ekstra nemt, selvom det ikke er nemt. Men det er lidt nemmere at komme igennem, når man har nogen at snakke med det om.

Når man møder Hyllegaard i Ådalen, bliver man altid mødt med et stort smil, og han lægger også meget vægt på, at han skal forsøge at opretholde det gode humør trods skaden.

– Jeg tror stadigvæk, at det kommer til at bølge meget. Men mens jeg har det gode humør, forsøger jeg også på at opretholde det så lang tid som muligt. Det giver også en masse, at der er en god trup omkring en. Det er jo ikke sådan, at bare fordi jeg er skadet, så er jeg ikke med i noget. Jeg er stadig med i truppen som før, bare ikke ude på banen. Alt det sociale er jeg jo stadig med i. Det giver mig super meget, også alt det udenfor fodbolden, med vennerne og familien derhjemme. Jeg tror helt sikkert, det er opskriften på at komme gennem sådan et forløb, at bruge mest muligt tid sammen med dem, man har det godt med.

Næste sommer udløber angriberens kontrakt med OB, og det er tvivlsomt, om han overhovedet når at blive klar til at spille inden da. Han har da også tænkt en lille smule over det, men han prøver at holde fokus på sin genoptræning.

– Jeg ved ikke, hvor meget jeg tænker over det nu. Selvfølgelig har tanken strejfet mig, det er klart. Når man ikke har så lang tid tilbage af sin kontrakt, skal man jo tænke på, hvad der så skal ske, men lige foreløbigt når jeg er i det forløb her, prøver jeg bare så vidt muligt at fokusere på knæet og fokusere på genoptræningen.

– Jeg har en ide om, at hvis man begynder at fokusere på alt for meget udenom genoptræningen, eksempelvis at man ikke har så lang tid tilbage, så bliver forløbet også dårligere.

– Så pt. fokuserer jeg på genoptræningen, og så må vi se på et eller andet tidspunkt, der tænker jeg, at jeg nok skal finde ud af noget med det andet.

Du har ikke hørt noget fra klubben omkring din kontrakt?

– Nej, det har jeg ikke.

Tags: forside